Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/315

304 . Søm)RE TBom)HJEMS A1HT. det omraade, den nuværende by indtager, og den har neppe havt mere end 2000 til 2500 indbyggere. Om byens bebyggelse i middelalderen siger P. A. Muneh, at bryggerne synes at have strakt sig langs elven, fra den saakaldte Krökr eller Skipakrökr lidt ovenfor Brøttneyrar indtil udfor Kongs- gaarden. Af gader nævnes Øvregade (efra stræti), nu maaske Prinsens gade; Nedregade (neðra stræti), nu Munk-egaden; Nordre- gade (nyrðra stræti); Langgaden ( lang stræti), nu Søndre ga(le, der strakte sig helt op til Kongsgaarden; og IOøbmandsgaden. (kaup- -mannastræti) ved bryggerne, den nuværende Strandgade. Kongens-, Dronningens— og Østregade var dels almindinger, dels ubebyggede steder ved stranden. Desforuden nævnes torvet. Ved sjøen i nø. lá Ørene (eyrar), hvor Ørethinget som førnævnt holdtes. Paa Ørene stod nogle smidjer (smiðju búðir); ad elven til kaldtes Ørene Brøttueyrar (ører ved gaarden Ba-attinn). Vestenfor kongs- gaarden laa xíkrinn eller Kab“skinnsákrinn, nu Kalvskindsakeren, hvor Erling Skakke faldt 1179; ved siden af den, mellem det nuværende torv og hospitalet, var en indhegnet vei, kaldet Geilar, senere Geilann, nu Kongens gade. Hinsides Halsen ved Niðareid, mellem denne -og Ilsviken, laa Iluvellir, ved Mølleaaen Ita, hvor nu forstaden I len ligger; skraaningen østenfor elven lige ovenfor byen kaldtes Bakkar, —Bakke, hvor nu Baklandet ligger; her laa et nonnekloster af Benedictinerordenen, Nunnusetr á Bakka. Fæstningsværker i eller straks ved byen var en træborg eller forskansning over den smale hals ved Ilen, en saakaldet borg ude ved Ørene, og et kastel ved den bro, der forbandt den sydlige del af byen med fastlandet. Alle disse fæstningsværker indrettedes og ødelagdes tildels ogsaa under borgerkrigene. Noget længere fra byen, paa de saakaldte 1S‘tenberge, anlagde Sverre et kastel, kaldet Sz’on, senere Sverrisberg. Naar man seilede til Nidaros udenifra fjorden og var kommen ind paa den egentlige Strindfjord, hindrede først den høie Gau- laráss (Byaasen), hvis høieste punkt kaldtes Grásteinn (GraakalZen), øiet fra at se den østenfor liggende vig, hvorved byen laa, og byen selv. Den østligste og yderste gaard i Nes (Byneset sogn) vestenfor aasen var Fla5ki eller Flagðki (Flak); derpaa kom man forbi Folafdtr og enkelte pynter af aasen, Haltarhamarr, ])igrmúli, Gnllhamarr og Hefring (nu Høvringen). Ligeoverfor Digermulen, paa østsiden af byen, strakte Laðhamrar (Ladehamren) sig ud, ovenfor denne laa jarle— og kongsgaarden Laðir (Lade). Broen over Nidelven var i oldtiden længere vestlig end nu, omtrent lige nedenfor Kongsgaarden. Paa den modsatte kant var sletterne Sprotarellir, fra hvilke man forbi Skellingarhella kom til Elgisetr eller Helgasetr kloster, nu EIgesæter, lige overfor Krist- kirken og Kongsgaarden. Straks vestenfor byen laa Steinbjørg, Stenbergene, hvis skraaning mod byen paa det sted, veien gikɔ kaldtes Feginsbrekka. Gadernes retning og husenes beliggenhed angaves alminde1igvis ved ordene „ud“, „op“ og „ned“: „ud“ be-