Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/319

308 søm)RE TRONDHJEMS mr. øst paa rheden; paa flakket sø. af Munkholmen ligger man lige- ledes med denne vind noget i læ. Strømmen paa rheden er ube- tyc1c1îg. v Trondhjems havn bestaar af Elvehavnen iNidelvens munding samt østre og vestre Kanalhavn eller indre bassin og ydre bassin, begge vestenfor Elvehavnen; de staar i forbindelse saavel med denne som med hinanden indbyrdes. Elvehavnen er tilgjængelig for større skibe, og de større rutegaaende dampskibe lægger alle til kaierne her. I elven løber strømmen temmelig stærkt ud under fjæren, især i flomtiden under snesmeltningen i fjeldene i maane- derne mai og juni. Indgaaende strøm er sjelden synderlig mær- bar. Gjennemsnitsforskjellen mellem fjære og flod ved spring er 8 fod, dog kan forskjellen med stormende vestligt veir ved spring- tid gaa op til 12 til 13 fod. I havnens indre del er begge elvesider for det meste optagne af sjøhuse. Fra østre Kanalhavn udover er langs den vestre side af elven bekvemme kaier ud til indløbet. Paa østsiden er en før- omtalt elveskjærm, der adskiller elveløbet fra den østenfor liggende grunde, store bugt, hvoraf den større del falder tør ved lavvande Toldboden staar paa Bratøren, ved østre Kanalhavns forbindelse med Elvehavnen. Udfor dæmningens ydre ende vises okkulterende hvidt lys, og paa det lige overfor liggende kaihoved, paa indløbets vestside, vises fast, rødt lys. — Gjennemsnitsdybden i ydre bassin, hvor større skibe kan ligge, er overalt 15 fod, med undtagelse af enkelte dybere steder, hvor skibe med indtil 20 fodS dybgaaende ligger flot. Paa ydre og indre side af stenmoloen, der beskytter bassinet ud mod rheden, er fortøiningsringe anbragte, og paa bassinets modsatte side for- tøiningspu1lerter. Paa vestre side af indløbet, ved bassinets vestre ende, vises to faste, røde lys vertikalt over hinanden. Paa ind- løbets østside vises et okkulterende grønt lys. Disse havneanlæg ved Trondhjem er et storartet arbeide. Trondhjems havn var tidligere iNidelven, hvor dog ikke skibe dybere end 11—-12 fod kunde gaa ind og lægge til lige ved Bybroen. De dyberegaaende skibe maatte ankre paa rheden ved Ilen (20 favne vand), hvor der var anbragt fortøiningspæle, eller de ankrede ved Munkholmen paa 7 til 1O favne vand. Til be- skyttelse for prammene, der førte Varerne fra skibene paa rheden til sjøboderne (bryggerne), var der opført en havnedæmning, fra 1855—1860, 863 meter lang og 3.1 m. (10 fod) høi over midlere lav vandstand. Ved de nye og storartede havneanlæg, der fuldførtes i 1884 og kostede ca. 1 200 000 kr., har byen ei alene faaet gode havnepladse, men der er tillige skaffet plads for— stationstomter for Rørosbanen og Merakerbanen samt jernbanestation. Derhos er der anlagt kaier, moloer og stenskjærme. Planen til dette anlæg er lagt af stadsingeniør C. A. Dahl. -n