Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/321

310 SØNDRE TRONDHJÎEMS Anm. Omkostningerne ved bolverket var: Pris pr. l. m. 6‘ under OV. — — — ca. kr. 7O.TÖ n n n 3‘ v v ’ ’ “ ca— n 60—00 „ „ „ 1îZ2‘ „ „ — — — ca. „ 50.0o De talrige opførte duc d’alber har kostet 80 kr. pr. st. Omkostningerne ved de støbte betonblokke til moloen ud- gjorde pr. m.3 2—5 kr. Fjorden eller rheden mellem Trondhjem og Munkholmen er nøiagtig oploddet. Paa en linie fra Munkholmen til Høvringen er dybeSte punkt 222 meter; her gaar ind en rende, som efterhaanden aftager i dybde. Paa en linie fra Munkholmen siøxstc«1y1)111. 1»1.rmM11x11;n01111e11. til nes nord for Hegdal — — — 195 210O „ Hegdal —-—-— — 168 1250 „ Ilsviken —-—-— — 133 40O „ enden af stenSkjærmen — — 44 50O „ Ladehammer —-—-—— 51 800 Kirker og kl0Stre. Trondhjem havde i middelalderen mange forholdsvis prægtige bygninger. Byen var erkebispens sæde og derfor i høiere grad end nogen anden by i landet udstyret med kirker og kapeller. Paa samme tid har byen dog neppe havt mere end 16 kirker, heri to klostre medregnet. Foruden KriStkirken fandtes der i middelalderen følgende kirker i Nidaros: Den af Olaf Tryggvessøn opførte kirke, antaget maaske feil- agtig for en Klemenskirke; maaske brændte den i 1015. Den yngre Klemenskirke, opført 1016 af Olaf den hellige, eiede klokken „Glad““. Paaalteret blev det lig, som angaves for at være Olaf den helligeS, henSat. Magnus den gode var ligeledes be- gravet her, indtil begge lig overflyttedes til O1afskirken. Den var til endnu omkring aar 1380. Den af Magnus den gode opførte kongsgaard ved Saurlið havde en Stenhal, som Harald Haardraade forandrede til en kirke, Gregoriuskirken. Magnus den gode begyndte og Harald Haardraade fuldendte Olajff9kirken, hvorhen Olaf den helliges og Magnus den godes lig førtes fra Klemenskirken. Einar Thambarskjælver og hans søn Eindride blev begravet her. Kirken, som Senere var klosterkirke for graabrødrene, brændte 1531 med byen. Harald Haardraade byggede Mariakirken paa Mælen, nær det sted, hvor Olaf den hellige antages at have været jordet den første vinter. Her blev Harald selv begravet I slutningen af 117O— aarene lod erkebisp Eystein denne kirke flytt-e til Elgesæter. Gi1debrødrene byggede i Olaf Kyrres tid Margretakirken af sten; der hang stadens stormklokke —„Bøjar-Bot“ (Byens pryd). Kong Eystein Magnussøn den ældre opførte i kongsgaarden en stavkirke, indviet til den hellige .Nikolaus.