Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/322

VrBoNDHJE1n. 311 Mariakirken, opført af erkebisp EyStein, da den ældre kirke af samme navn var flyttet over til Elgesæter, er forandret i nyere tider. Det er den nuværende Vor Frue kirke. Korskirken, ældre —end aaret 1200, brændte 1531. I Byloven nævnes desuden: St. Martinskirken, Allehelgens kirke, Benediktskirken. Ellers er nævnt: — — Andreaskirken, Peterskirken, Johannes eller Jons kirke, Apostel- kirken og endelig nævnes Mikaelskirken. Kristkirken eller den hellige kong Olafs kirke i Nidaros. Olaf Kyrres kirke. Før Olaf Kyrres tid var, som før berørt, bisperne i Norge nærmest hirdbisper. Olaf Kyrre inddelte landet i tre faste bispedømmer, Nidaros for FroStathingslagen, Selja (se- nere Bergen) for Gu1athingslagen og Oslo for Viken. I Nidaros opførte han en kathedralkirke eller kristkirke af sten og satte dens alter over St. Olafs første leiested. Kirken blev fuldført inden kongens død (1093). Den kaldtes undertiden Ti-initatiskirken, men i almindelighed enten Kristkirken eller den hel- lige kong Olafs kirke i Nidaros. Det sidste var dens officielle Navn. St. Olafs skrin blev ført derhen og sat paa dens alter, og paa samme plads stod det Siden i henved 5OO aar. Magnus den godes lig blev ligeledes flyttet til denne kirke og begravet „uden- for koret“. Af denne kirke har man ved udgravninger fundet en Stor del af grundmuren med dens sokkel af huggen klæberSten. Kirken har været opført i det 11te aarhundredes romanske Stil, formodentlig af graasten med klæberstens sokkel, hjørner, murforStærkninger og indfatninger for dør— og vinduSaabninger. Olaf KyrreS kirke antages at have staaet urørt omtrent til midten af det 12te aarhundrede. Kirkebygningen iNidaros tog fart, da landet fik en egen erkebisp der. Sagaen beretter, at der allerede var underhandlinger om en norsk erkestol igjære under Sigurd Jorsalfars korstog 1110, da han i Jerusalem modtog en splint af Kristi kors,:som skulde op- bevares ved St. Olafs skrin i Nidaros. Nidaros’s bisp Reidar antages under sit ophold iRom i 1151 at være indviet til erkebisp for Norge af pave Eagen den tredie, men Reidar døde paa hjemveien samme aar. Om Nicolaus Brek- Speres ankomst til Norge og oprettelse af det norske erkebisp- sæde er før berettet (pag. 261.) Den udvidelse af retten til at bortskjænke gods og arvegods, som legaten Nikolaus fik vedtaget, i forbindelse med de store gaver, der strømmede ind fra dem, som valfartede til St. Olafs skrin, aabnede en rig indtægtskilde til kirken. Senere fik domkirken to trediede1e af St. Olafs skat, Som over det hele land erlagdes af bønderne for deres kvæg. Denne skat betaltes indtil omkring 1308 ogsaa fra Sverige.