Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/329

Denne siden er ikke korrekturlest

318 SøN1)RE TRONDHJEMS AMT. ved Øisanden i Melhus og Buvik. Stenen fra Bakaunet er fin og blaa og vel tjen1ig til ornamenter og forsiringer. For tiden tages den meste sten til domkirkens restauration fra Klungen og Øie paa Øisanden, hvor der findes talrige mærker efter de gamles arbeide, skjønt de nu for en stor del er over- groede. Vekstenen er her, Som før omtalt, tilstede i stor mængde; den er grøn. Til dennes restauration i Senere tid er benyttet sten — for- uden fra de nævnte steder — fra Grytdalen, Rokstad og TilSet i Guldalen. Disse brud bearbeides nu ikke mere; stenen herfra er graagrøn, tildels grov, og kunde kun delvis anvendes til finere ornamenter som til kapiteler over søiler. Noget veksten er taget til kirkens restauration fra gaarden Solem i Budalen, hvor stenen angives at være vakker, men at ligge ubeleiligt til ved en bæk. — Sten fra Bones overfor Rognes ved indløbet til Budalen og Anneøien er forsøgt anvend“t, men har i det hele ikke vist sig god. Af andre stenarter, som har været anvendt til domkirken, kan mærkes: Marmor fra Venset i Salten, rød, grøn og graa; den er be- nyttet til marmorplader i gulvet i domkirken samt til de røde søiler under prækestolen. Marmor fra Almenm“ngsø i Bjørnør er dæmpet blaahvid, og marmor til kirken er taget herfra i gammel tid. De lange søi- ler af marmor i koret og høikoret er komne herfra, og ligesaa trap- perne til høikoret. Marmorstykker til søiIer af indtil 4.4 meters længde er brudt til kirken ved Almenningsø. Den koster ved kirken ca. 4 kr. pr. kubikfod. Marmor, grov, hvid med blaa aarer, er kommet fra gaardene Den og Frøsæt ved . Stenkjær. Gamle gravplader i kirken er maaske komne herfra. Denne sten er nu anvendt til marmorhel- lerne i høikoret. Alterpladen af marmor er kommet fra Rissen ved Reins- klostret, men marmoren herfra betegnes som mindre god. Hvor marmor ikke er anvendt i gulvet ikirken, benyttes ved restaurationen skifer fra Stjørdalen. Sandsten fra Horg er anvendt til kirkens hovedpillarer. — Trondhjems domkapitels Signet (fra 126O) er en siddende figur (St. 0laf) med krone paa hovedet, Scepter og æble i hæn- derne. Paa hver side er en 5delt stjerne. Det har inskriptionen: SIGILLV[M] cAPITVLI ECL[ES]IE S[AN]G[’1’]I 0LAVI REGIs Er MARTIBIS. Signetet opbevares i Videnskabsselskabets oldSagsamling. Trondhjems domkirke, der er grundlagt paa Olaf den helliges ry som helgen, agter vor tid at restaurere videre ved et præmie- obligationslaan, idet lov af 5te juni 1897 bestemmer, at lovene om lotterier ikke skal være til hinder for, at der udstedes obligationer af et præmieobligationSlaan til et nominelt beløb af høist 7îZ2 mil- lioner kroner, hvoraf overSkudet med Ij4 tilfalder: