Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/331

320 søm)BE. TRONDHJEMS AMT. I 1664 skal bygningen være ødelagt, murene nedbrudte og Stenene være anvendte til kongsgaardens og Frue kirkes bygning. Nu er alle spor af klostret forsvundne. „Dersom ei Schøning havde leveret tegning af Helgesæter kloster — siger Klüwer — saa var det nu fast umuligt at bestemme, hvilken figur det har havt, da hver sten er borttagen og tomten bebygget med huse.“ Prædikebrødrenes kloster i Nidaros Dette kloster er Sandsyn- ligvis foranlediget stiftet af en dominikanermunk Salomon fra Aar- hus, der hørte til den hellige Dominikus’s første tilhængere. Prædike- brødrenes kloster kaldes kun i almindelighed Predikara-lcZfnaðr (en enkelt gang Predikaralff), apud Præ(lieatores, og fra 15de aarhundrede af Sortebrødrekloster; hvilken helgens navn klostret bar, er ubekjendt. Det har ligget i strøget ved kongsgaarden, domkirken, bispegaarden og kannikebo1igerne, sandsynligvis Vest for domkirken. Klostret reddedes, da hele byen, domkirken iberegnet, afbrændte den 5te mai 1531. Ligesom minoriterne i Nidaros havde det lokale navn »niðr at bræðra«, er det rimeligt, at prædikebrødrene er bleven kaldt »upp at bræðra« eller »vestr til bræðrac. Under borgerkrigene, da hertug Skule i Nidaros overrumple- des af birkebeinerne, nævnes klostret første gang i historien (124O). Om dets gods ved man intet. Minoriternes kloster i Nidaros Dette klosterS Stifter, alder og beliggenhed er ubekjendt. Det nævnes sjelden og kun iforbi- gaaende. Det første spor af dem findes i et brev fra 1318. Klostret brændte i 1531. Foruden domkirken er der nu i Trondhjem: Vor Frue kirke, der ligger mellem Kongens gade og Vor Frue -stræde; den kaldes ogsaa St. Marie kirke eller undertiden den yngre llIariekirke til forskjel fra den af Harald Haardraade nær ved den nuværende domkirke opførte Mariekirke, som erkebisp Eystein flyttede til E1gesæter. W Frue kirke nævnes første gang i 1183; da kong Sverre havde faaet sit store, nye skib „Mariesuden“ paa vandet, forærede han blandt andet en messehagel til „Mariekirken“, som den oprindelig heder. Den ældste kirke var vistnok af træ. Den ombyggede kirke, -som nu delvis staar, var maaske fra 125O. Vor Frue kirkes mure er i den østlige del en levning af denne yngre Mariekirke. Der er vinduer i spidsbuestil. Udvendig paa søndre væg af koret er under spidsbuen 2 hoveder, som man vil fortolke som en konge og en bisp. Kirken er gjentagne gange afbrændt i det 16de og 17de eaarhundrede, Saaledes 5te mai 1531, 8de mai 1598, 5te januar 1651, 19de april 1681. Efter.branden i 1681 blev den forlænget 24 alen og var færdig i 1690; men saa brændte den igjen tilligemed byen i 1708, hvorpaa den blev reStaureret, og et nyt Wtaarn tilbygget i 1739, hvilket tal nu staar paa taarnet. Kirkens længde er ǫ57 m., naar taarnet regnes med, som er