Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/337

326 SØNDRE TRONDHJEMS A1s1T. underviser i norSk, regning og skrivning. Styrma-n(lsskolen ligger i Dronningensgade. “ Ellen 0fstads kvindelige haandgjernin;;‘sskole, oprettet 1883, under- viser i maSkinvævning, aakl-ædevævning, træskjæring, Søm osv. Norske hu.(;flids“vem2ers husjlidsskole er en lignende skole, .frk. Christie’s skole, forhen frk. Storms, er oprettet 1879, ji-k. Baarspigeskole (mid- delskole), er op‘rettet 187O. i Trondhg’ems døvstummeinstitut er det ældste i landet, oprettet i 182ð. Skolen er bygget 18—55. Ved lov af 8de juni 1881 an- gaaende abnorme børns underViSning, gik institutet ind under den ved denne lov etab1erede organisation, ifølge hvilken ogsaa „Tale- skolen for Døvstumme“ oprettedes 1882. Den er optagelSessted og saakaldet A—skole (sko1e for be- gavede døvstumme) i det nordenfjeldske. Eiendommen Gløshaugen blev i 189(j indkjøbt af Staten for at tjene som afdeling for en B—skole (skole for mindre begavede børn). A—Skolen er beregnet paa 99, B—skolen paa 60—7O elever. Taleskole jo)“ døvstzmmz-e er oprettet 1882 og underviser efter talemethoden. Der er en i 188O oprettet ejtermiddagsskole for aandelig ab- norme børn. BefæStninger. Af byens ældre befæstninger er de fra middelalderen Samt Munkho1mens fæstning tidligere omtalte. ](ristian.sé-ten jk“estning bestaar oprindelig af de to dele, selve fæstningen og Kristianssands bastion, ruinen længst i sydøst, som nu kaldes Gammelfæstningen. Hovedanlægget var et stort taarn, mod veSt, øst og nord omgivet af stærke værker. Planen for det hele anlæg er den saakaldte Vauban’Ske: StjernesyStemet med mange skarpt fremspringende Spidser. Det første udkast til taarnet er gjort af generalmajor Johan Caspar Cieignon. Taarnets første etage var bestemt til bolig for en officer. Anden og tredie etage var batterier. Til fæstningen sluttede Sig Møllenberg skandse, Som laa yderst paa toppen af Møllenberg, ca. 80 meter nord for to„ppen af „SteinSbakken“. Hele fæStningsgrunden var indhegnet med paliSader. I 1718 gjorde Kristianssten god nytte i krigen mod sven- skerne. Den havde da en besætning paa 1000 mand. Fæstningen beherSkede alle høider paa østsiden af elven og holdt fienden paa afstand. Fæstningen blev Senere ombygget, maaske i genera1 FrølichS tid. Efter ham er opkaldt „Frølichs Redoute“, hvis levninger (Frølichfæstningen) sees mellem Storstenen og Kristiansstens nord- spids. Selve fæstningen lik da det udseende, den enddai det væsentlige har, med Kri.Stianssands bastion, FrOliehs redoute og llIøllen- berg skandse som udenværker, og med vandgrave et godt stykke ud i terrainet mod øst.