Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/346

TRoN1)HJEM. 335 af kongen 3die februar 1639. Pleiebørnene, der kun maatte være gutter, bar klæder af graat vadmel med „blaa ærmer eller blaa luer“, hvoraf stiftelsen, som oprindelig kaldtes „BørnehuSet“, fik navnet „Blaadegnenes hus“. I 1718, efter krigen, indkjøbtes et hus-af byens tolv mænd, hvori fattige, forladte børn fik ti1hold, og denne anstalt blev efter børnenes dragt, hvortil man som forbillede tog de svenske uni- former, kaldt „Blaaskolen“. et navn, der har gaaet igjen endnu i dette aarhundrede. Denne Blaaskole blev i 1732 med de tolv mænds samtykke slaaet sammen med de forrige „blaadegneS“ og herved opstod Waisenhuset, som fællesstiftelsen fra nu af kaldtes. I 1767 eiede det 10 856 rdlr., men sees derefter at være gaaet noget tilbage, idet formuen 177ð angives til 9602 rdlr. Sin største tilvækst fik formuen ved Thomas Angells testa- mente, der tillagde Stiftelsen en sjettedel af hans efterladte for- mues aarlige indtægt. — Stiftelsen lik en fundats af 2den august 1718; ved reskript af 13de august 1790 blev Stiftelsen ophævet som bolig for for- ældreløse børn, idet disse skulde opfostres hos pleieforældrei byen eller paa landet. I 1810 havde den 14Ö børn, men i 1811 begyndte en alvorlig reduktion, saa ved aarets udgang var der kun tilbage 36, som havde fast bidrag. Fra nu blev Waisenhuset fuldstændig et led i den almindelige fattigforsørgelSe. Dets byg- ning blev bortleiet. I slutningen af 1817 blev endel af værelserne overladte til videnskabs-selskabet. I 1822 havde Frue Sogns almue- skole sit tilhold i den, og i 1825 flyttede det da oprettede døv- stumme-institut derind og forblev der indtil 1856. I 1860 blev bygningerne indrettede til en almueskole paa stiftelsens bekostning. Hertil har da bygningen fremdeles været benyttet, medens stif- telsens børn er bortsatte til pleieforældre. Deres antal var i 1859 400, i 1869 333 og i 1878 129. Antallet af forSørgede udgjorde for 1887 ialt 207. Waisenhusets beholdning udgjorde i 1895 544 103 kr. De angellske stiZftelser. Thomas Angell, der døde 19de september 1767, skjænkede, som før omta1t, ved testamente af 28de september 1762 med tilhørende trende codiciller af 31te Oktober 1763, 4de januar 1765 og 18de Oktober 1765 sin hele efterladte formue, med undtagelse af nogle mindre, særlig anførte beløb, til oprettelse af et legat, hvoraf det aarlige overskud med Ve skulde tilfalde VVaisen- huset, med Ve fattighusets lemmer og med 2Z6 byens husarme og nødlidende. De øvrige 2Z6 skulde tillægges kapitalen. Stiftelsens midler, navnlig de to sjettedele, der efter testa- mentet aarlig skal oplægges til kapitalformuens forøgelse, har ikke altid været anvendte efter testamentets ordlyd. Der er saaledes ved forskjellige kongelige reskripter og resolutioner raadet over disse to sjettedele til opførelse af tugthuset, til byens vandledning, til opførelse af latinskolens nuværende bygning, til den borgerlige realskole, til „Arbeidsanstalten“, til friskolens lærere, til byens sygehus og til den tekniske læreanstalt.