Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/363

Denne siden er ikke korrekturlest

3ð2 søm)BE TRONDHJEMS Anm. En stor sølvkaffekande —-—-— vaegtig 48 lod 2V2 quintin 23 Et sølvfad dertil —-—-—-— „ „ 2 „ En stor praesenterta1lerken af fint sølv „ 40 „ . En sølvspilkum —-—-—-—— „ 18 „ 1IZ2 „ En thedaase af sølv — — — 8 „ 1 En eddikkande af sølv — 91Z2 „ En Sennep do. 9ïZ2 „ En pepper do. —-—-— 8îZ2 „ En sukker do. —-—-— „ 8 Tvende sølvpærer, to sølvteskeer, en “ sølvsukkerklype —-—-—— „ 12 To sølvsaltkar —-—-—-—— „ 10 En sukkerbørse — — „ 14IZ2 „ To sukkerklyper — — „ 14 „ En sølvkande —-—-— „ 19lZ2 „ Tvende sølvsukkerfade C C — „ 16 „ Et sølvbæger og en sølvbo1le — — „ 10îZ2 „ Otte sølvskeer —-—-—— „ 29îZ2 „ T 332 lod I sølvpenge 12 species — — — 24 „ Tilsammen — — 356 lod altsaa 6 lod tilovers. Den plan, som i 1816 var lagt for bankens virksomhed, blev ikke overholdt. Uagtet banken efter kort tids forløb vilde have havt resourcer til at bringe pengevæsenet paa fast fod, og uagtet man havde paalagt den under store byrder sukkende nation at skaffe tilveie et sølvfond paa 2 millioner spd. i haab om allerede i 1819 at have et fast pengevæsen, blev ikke destomindre grund- volden for et fast pengevæsen rokket ved bestemmelsen i loven af 13. aug. 1818 om, nat forpligtigelsen for banken til at veksle sine sedler i sølv still“edes i bero. Denne bestemmelse bragte atter usikkerhed i pengevæsenet og bevirkede, at det med saa stor møie sammenskrabede sø1vfond i lang tid ikke gjorde den mindste nytte, men tvertimod skade. Bestemmelsen af 1818 siger sig at være foranlediget af en henstand paa 8 maaneder med den re- sterende del af det paalignede indskud til sølvfondet. Og dog udgjorde det resterende kun 700 000 spd., medens banken ikke var nødt til at udstede mere end 2 300 00O spd. i sed1er. Ud- sættelsen med sølvveksling var uheldig, fordi der endnu ikke kom fasthed i pengevæsenet, og endnu mere— uheldig, fordi ingen be- stemt tid for sø1vvekslingen fastsattes; først efter 24 aars forløb blev der fasthed i pengevæsenet, idet bankens sedler først“da, i 1842, kom op i pari (Tvethe, Statistik). Norges banke gu1dbeholdningvar 1ste januar 1896 36 759 465 kr., sedde1udstedelsesret 60 759 475 kr., hvoraf i omløb 50 970 375 kr.; aktieeierne tilhørte 12 509 909 kr; reservefondet var 5 416 245 kr.