Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/370

TRONDHJEM. 359 I aarene før 1850 siges byen at have gaaet økonomisk til- bage. En forandring til det bedre indtraadte i femtiaarene, og 186O og udover var en langsom fremgang. Handelskrisen i 1857 og 1858 paaførte Trondhjems handels- stand tab, dog ikke med synderlige følgen I 1871—74 var der overflod paa penge med lav diskonto, og eiendom og arbeidspriser steg til en før ukjendt høide. Større mængder sild udskibedes i 1872 og 1873 efter de heldige storsi.ldfiskerier i Nordland Seilskibsfarten aftog stadig, medens dampskibstrafiken ti.ltog. I 1871 havde seilskibsflaaden 2880 C.—L. med 285 mands besæt- ning, dampskibsflaaden 1225 C.—L. med 196 mand; i 1875 hen- holdsvis 2850 C.—L. med 276 mand og 1856 C.—L. med 265 mand. I 1875 blev pengemarkedet knapt. Dels paa grund af over- spekulation, dels som følge af forviklede forholde iFinmarken opstod en krise, der udigjennem syttiaarene bevirkede en mængde fallitter — i femaaret 1876—8O var der 25 fallitter gjennemsnitlig aarlig — diskontoen steg iNorges bank til 6 0‘Ø0 og iprivate banker til 7 0Z0. Dette fremkaldte en trykket tilstand; flere tildels større huse kom i forlegenhed og under konkurs. De forviklede forhold i Finmarken bragte byen store tab. 1875 var for handelsstanden et vanskeligt aar. Der indtraadte forretningsløshed i en hidtil ukjendt grad; diskontoen gik fra 6 0Z0 i 1877 ned til 4 % i marts 1880. Stenkulsindførselen steg fremdeles, hvorimod eksporten i det hele aftog. StorSildfiskets ophør bragte stærk nedgang i sildeeksporten med tilsvarende nedgang i saltimporten; kobberpriserne gik .jevnt ned, hvorfor værkerne indskrænkede driften. Lerens krom— og valSeværk standsede, men kom paany i drift et par aar for derpaa definitivt at nedlægges. Fra denne tid skriver sig større eksport af laks og videre af svovlkis. I 1879 begyndte tilliden at vende tilbage; men handelen gik i disse tider tilbage, ligesom den økonomiske stilling i det hele, og forretningsløsheden vedblev i femaarsperioden 1881—85. Ubetydelige tegn til forbedring i 1881 og 1882 var uden blivende følger. Eksportvarerne, navnlig trælast og kobber, sank, saa at „kun den haarde nødvendighed tvang producenterne til at afhænde sine varer“. Seilskibe oplagdes, og dampskibe seilede for lave fragter. Fuldførelsen af Støren-Aamotjernbanen 1877 og Merakerbanen i Oktober 1881 opfyldte ikke de forhaabninger, som man nærede til den. Nogen bedring indtraadte rigtignok i 1886 og de nærmest paafølgende aar; men nogen større paatagelig fremgang er dog neppe skeet før i de sidste aar. Den hurtige udvikling af byens samfærdselsmid1er foraar-