‘rRom)H.1EM. 367 I 1835 havde byen 22 industrielle anlæg, hvoraf 7 brænde- vinsbrænderier. Det første større, industm“elle anlæg Var Ni(lelvens fabrik, der blev grundlagt 1842 Som møllebrug, støberi og mekanisk værksted. Dampmøllebruget malede i 1845 ca. 12 OO0 tdr. Dette nedlagdes 1867. Fabriken byggede i 185O det første dampskib, „Nidelven“. Lokomotiv byggedes i 1860. I 187O solgtes Trolla brug tilværk- stedet. Værkstedet har ialt bygget 79 dampskibe. I 1896 var omsætningen ca. 1 mill. kroner og produktionen af støbegods ca. 1 mill. kg. Værkstedet har paa den i 1886 erhvervede Strækning af Rosenborgfjæren opført en stor maskinhal, kjedelværksted og arbeidSværksted for skibsbyggeriet, en patents1ip og flere skibs- beddinger, kontor, materialhuse og en større kran samt kaier. Trolla brug driver nu udelukkende jernstøberi. En del af det gamle Værksted brændte 189O; her drives endnu jernstøberiet, Snedker- og malerværksted samt smedie og damphammeren. I 1854 anlagdes en baand— og snorfabrik. I 18—56 en læderfabrik, som nu er temmelig betydelig. E. C. Dahls b-ryggeri, der beskjæftiger ca. 6O arbeidere og brygger aarlig 2O O00 til 25 O0O hl. øl, er anlagt i 18—56. I 1875 fandtes 37 forskjellige, større og mindre fabrik— og industri-anlæg, hvoraf 19 dreves med dampkraft, 6 med vandk1aft og 12— med haandkraft. Af nyere betydelige anlæg kan — for- uden de ovenanførte — nævnes Baklandets teglværk med 60 ar- beidere, Ilens j’yrstikj’abrik — senere nedlagt — med 4O ar- beidere, Dig-res dampsag med 4O arbeidere. Trondhjems dok, an- lagt 1874, med 4O arbeidere, Erichsens chocoladefabrik, anlagt 1869, med 14 arbeidere, Ilens sæbesyderi, Ilens kor-nmølle (Pienes), med 11 faste arbeidere, Trondhjems skibsvee)7?t, anlagt 1870, be- skjæftigede i syttiaarene 50—60 arbeidere. Det eneste, som var tilbage af de i 183—5 ekSisterende brændevinsbrænderier, var Lys- holms. I aarene 1876—80 forøgedes anlæggene til 43 med til- sammen ca. 972 arbeidere. I 1895 havde byen ca. 6O større og mindre fabrik— og industri- anlæg, hvorhos flere i landdistrikterne beliggende anlæg har Sine kontorer i byen. Af større anlæg siden 1875 skal nævnes ørens mekaniske værkste(l fra 1884. Virksomheden omfatter nu damp- skibsarbeider og maskinreparationer samt smede-, snedker— og dampkjedel— samt kobberslagerarbeider. Værkstedet beskjæftiger for tiden ca. 14O arbeidere om vaaren og sommeren, ca. 8O ar- beidere gjennemsnitlig om vinteren. Endvidere skal nævnes Bræn- nes uldspinderi og væveri, der nylig er bleven betydelig udvidet, og Ta-ondhjems presgj(e“xfabrik samt en sodaj’abrik. Industrielle anlæg for træarbeide har udviklet sig betydelig. Elektriske bureauer har byen ogsaa faaet i de senere aar. For hele søndre Trondhjems amt — ikke Trondhjems by alene — angives i 1896: 101 fabriker med 103 motorer, hvoraf 56 drevne med vand
Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/378
Denne siden er ikke korrekturlest