Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/45

34 søm)BE TRONDHJEMS Anm. Nordligt paa Mukkertfjeld iBjugn, omtrent 54 m. over havet, er en hule eller en sprække, som kaldes Jonashullet, omtrent 2 a 2,5 m. bred, men temmelig dyb, antagelig 22 å 25 m. Paa Vestsiden af fjeldet Duvehelleren, ogsaa i Bjugn, ligger en“hule, som nu kaldes Duvehellerhullet, omtrent 86 m. over havet. Mundingen er vid, hulen er lang, og inderst inde blir den saa trang, at man ikke kan komme længere; men den strækker sig adskillig videre indover. Den har 3 ulige store afdelinger. Hulen er omtrent 130 m. lang, men af meget ulige bredde; ved aabningen nemlig ca. 7 m., midt i Hulen derimod kun vel 2 m. Høiden er efter øiemaal omtrent 25 m. Den synes engang at have været beboet eller brugt som tilflugtssted, da indgangen til hulen har været sikret ved en stenmur. Forskjellige ved sin dannelse fra de ovenfor nævnte huler, der vistnok skylder havets erosion sin tilblivelse, er de, som elvene har gravet i kalksten eller marmor, hvilken stenart forholdsvis let angribes og opløses af vand. En saadan hule omtales fra Hølandet i søndre Trondhjems amt. Ved Bakkehaugen plads (paa kartet: Baklihaug) i Hølandets herred er en hule —— Jutulhugget — i en skogmark, hvor grunden overalt bestaar af kalksten eller marmor. Gjennem et hul i den flade mark risler en liden bæk, som fører ned i hulen; denne er ca. 4 m. høi og ca. 6 m. lang, men den blir derpaa saa trang, at man ikke kan komme frem. Vandet har udhulet vægge og tag i vakre former i blaahvid marmor. Paa fjeldet mellem Langtjern og Graavatjern i Opdal er en stor og dyb hule med kløftet indgang, benævnt »Troldkirkenc. Sfigning af landet Den tro, at landet stiger-og har steget i historisk tid, er almindelig i Fosen herred. Nogen almindelig og betydelig stigning kan neppe have fundet sted i historisk tid; thi med en saadan vilde det hele land undergaaet en saa stor for- andring i historisk tid, at det vilde være overmaade mærkbart. Frøien herred alene har nemlig mere end 5000 øer, og mangfoldige af disse er lave, saa en stigning over hele kysten der vilde mærkes, hvis den ikke var høist ubetydelig. Noget af det, der anføres som bevis paa landets stigning i historisk tid, hidsættcs: “ Gjennem udløbet ved Valen paa Frøiens nordside kunde man før seile med lastet sildejagt; nu kan der kun seiles med høi sjø; der er ikke udgrunding af sand. Eidet mellem J øssø og Strømø paa Hitteren kaldes Hartsmøget, o: det sted, hvor det er vanskeligt at komme igjennem med baad. Nu er det til alle tider umuligt, omendskjønt vandstandsforskjel- len mellem flod og fjære er ca. 3 m. Det smale og lave, nu græsbevoksede eid, der paa Ørlandet