Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/72

HAVET, FJOBDE OG HAVm:. 61 Trondhjemsfjordens dyb er nordlig for Bynesets herred mere end 258 favne; i den nordnordvestlige del er dybden fra 269 favne tiltagende til 370 favne, 4 km. ssø. for Agdenes. Ved mundingen ud mod Trondhjemsleden aftager saa dybden til 175 favne. Frohavet benævnes den aabne havstrækning, som mod nordvest begrændses af Froøernes talrige holmer og skjær og mod sydvest af Frøien og Hitteren med omliggende øer, medens det mod sydøst begrændses af skjærgaarden mellem Tarven-øgruppen og nordøst- over til øerne i Stoksund. Det er en vid havstrækning med ca. 20 km.s bredde og 50 km.s længde, og talrige sund og fjorde gaar fra havet ud og ind mellem de tusinde øer, som omgiver Frohavet paa alle sider. Imellem Frøien og Hitteren fra Frohavet og ud til havet gaar F—rø1).7orden, og paa Hitteren som paa Frøien gaar ind mange smale fjorde, som er nævnt under herredsbeskrivelserne. T1—ondhjemsleden begynder ved Tyx-houg eller ved indløbet af Ramsøfjorden mellem Smølen og Hitteren og fortsætter paa sydsiden af Hitteren og Leksen mellem disse øer og fastlandet i østnord- østlig retning. — Den er dyb, i regelen over 100 favne, og syd for Beian er den hele 221 favne dyb. Fast1andet sydvest for Trondhjemsfjorden i Agdenes og Hevne herreder har talrige fjorde. Værraþoo-den i Agdenes har retning mod nnv. og derpaa mod v. Imsteɔ:fjorden, ligeledes i Agdenes heri-ed, har nordlig retning. Hevne har et stort System af fjorde. Hevnej)“orden har først retning mod nø.; til den støder SniljÎjoɔ-den med vestlig retning. Efterat disse to fjorde har stødt sammen med næsten modsat retning, gaar fjorden under navn af Bjerkej)ord mod nnv.; derpaa støder til fra ønø. AastjËjord, medens hovedfjorden, der nu atter kaldes Hevnefjord, fortsætter sin retning mod nnv. ud iTrondhjems- fjorden. Vest for Hevnefjorden ligger Nustflord. Vest1igst i søndre Trondhjems amt gaar Vinjeflorden i vestlig retning; men den gaar snart over i Nordmør i Romsdals amt. Strøm. I havet udenfor Ha1ten sætter strømmen i roligt veir med floden nø. og med ebben sv. hen; dog er sædvanlig nordøststrømmen stærkest, hvilket især er tilfældet 6 å 8 mil og længere fra land. I vedvarende stormende veir af vestlig og sydlig vind løber strømmen bestandig stærk nø. hen; med stadig østen— og nordenvind sætter strømmen stadig sv. efter, men sjelden saa stærkt, som i det modsatte tilfælde. Langs den indre led løber strømmen bestandig nø. med floden og sv. med ebben, men ogsaa her er i almindelighed nordøststrømmen stærkest. Strømmen i Trondhjemsleden sætter øst med floden og vest