Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/78

HAVET, FJORDE OG HAvNE. 67 Paa Storfosens vestside ligger Fosenvaagen i Ør1andet, der adskiHes fra Munken ved en val, „Fosenvalen“, mellem pladsene Vaagen og Moen. Fosenvaagen er vel beskyttet. har en god og ren indseiling med rummelig og tilstrækkelig dyb ankerplads for den almindelige kystfart. Brekstadbugten i Ørlandet. En del af Ørlandet har til fiskeri og færdsel sin landingsplads i Brekstadbugten nær Ørlandets kirke. Det er vanskeligt og tildels under sydlig storm ikke godt muligt at lande paa den langgrunde forstrand. Østraati i Ørlandet I Bugten ved Østraat, hvor baade under si1defisket ofte tyr hen, er landingen besværlig under paa- landSvind. Høibakke i Bjugn. Bugten ved Høibakke er en meget søgt havn under sildefiskerierne. Den ligger aaben for sydøstlig vind, der kan falde saa voldsom ind i havnen, at fartøier har drevet iland, skjønt ankerbunden er god. Eidsholmerne i Bjugn er tre smaa holmer ud for bugten ved Eide. adskilte ved 2 sund, hvoraf det ene, ca. 6O fod bredt, ligger tørt ved 1avvande, og det andet, ca. 100 fod bredt, ligger tørt ved halvfaldent Vande. -BjugnSfjorden skjærer sig fra Tarvefjorden ind i ret øst. Denne fjord er en af landets bedre sildefjorde, især den indre del fra Bjugnsholmen til bunden, en Strækning af omtrent en gammel mil. Fisket falder i regelen i hundedagene, men strækker sig ofte til ud ioktober, Stundom endog til juletider. Det drives baade med net og garn; der kan under indtrædende fiske samle sig mange fiskere og fartøier. Paa hele nordsiden af fjorden findes ikke havne. Paa sydsiden derimod er 3. ved Timbuen, Ærvikm og Venesbugten, skilte ved mellemliggende nes. Desuden kan ankres overalt ude i fjorden indenfor Timbuen, da dybden intetsteds overstiger 12 favne, og holdebunden er god. I Ærviken og Venesbugten er ogsaa god beskyttelSe, men kun for faa fartøier, da bugterne er langgrunde; baade og far- tøier, Som forankres udenfor en linie fra Bjugnsholmen over Veneset, er udSatte for svær sjø ved vestlige storme, for hvilke fjorden ligger aaben. A Paa Vestsiden af Hitteren indtil Sæbuøen er der flere anker- pladse og indenskjærs løb, dog væsentligst kun for smaafartøier. Ved Værøerne er ankerp1adS ved østre Værø; den er før omtalt. Ved Forsnes i Hitteren. Paa indersiden af den største holme paa østsiden af bugten, der fører ind til Forsnes, er en ankerplads for et enkelt smaafartøi. Man holder ind midt imellem holmen og Skjæret straks nordenfor og ankrer noget indenfor dette. Længere inde i bugten er ganske grundt. Dybden er 2 til 2IZ2 favn og bunden sand med tare. Fra Værøerne fører en led vestover langs landet til Forsnes- bugten. — Ved Le)—nik iHitteren. Ibugten ved gaarden Lervik er lige-