Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/80

HAVET, FJORDE 0G HAvNE. 69 land i sundets nordre del. Saavel i bugterne under Stoksunds kirke, som under Stokøen kan man paa flere steder ankre. Udenfor Stoksund styres imod Kraaka, som man gaar indenom; fra Kraaka styres indenom K3eøen, og derfra mod vest- pynten af Terningen, Naar denne er passeret, sees B6SS(lk6)’Su’Ytd(‘t, aabent, hvilket da styres midtvaters ind igjennem til Bessaker havn. Imellem denne og Kraakø havn findeS endel mindre gode havne: i Anstensundet nordenfor Almindingø er en rolig havn for mindre fartøier paa 7 til 8 favne, sandbund. Ligesaa kan man for sydgaaende ankre ved IJtro nordenfor Roans kirke. I Bukkel- sundet mellem nordvestpynten af den lille holme (Fiskerholmen) og Sandøen er en stoppeplads paa 8 til 9 favne, sandbund, men grunden er meget afgaaende imod nord. Fra BesSaker styres lige mod Drogsholme-n, derfra sættes kursen paa Bølneset, vestpynten af Hepsø; man gaar mellem Bispen og Lamholmen og senere ind om Skrædderne og Buholmen; tværs ind for Buholmerne er en liden havn paa 5 til 6 favne vand i Nesvaag, men indløbet er urent. Fra Buho1merne kan man gaa imellem Grunderne og Kanteraa- skjær eller udenom disse. Indseilingen fra sjøen til den indre led nordenfor Trondhjem kan ske gjennem Kaar-aleden i Roan, og en indseiling er der nordenom Djupfalla i OSen herred. VaSdrag. EIVe. Amtet har fem vaSdrag, som kan kaldes betydelige, nemlig: Orkla, Gula og Nea, disse tre med afløb til Trondhjems- fjorden eller dens sidefjorde, Glommen med afløb Sydover, og en- delig Driva med afløb vestover til Sundalsfjorden. Foruden disse store vasdrag er der flere af midlere størrelse som Ingdalselv, Skjenalden, og saa en del i Fosen fogderi som Skaudalselven og Aaf-jordens vasdrag, Norddalselven og Stor-dalselven. Orkla (()rk og ()rkn) kommer fra Store og Litle Orkelsjø i 0pdal, gjennemløber Kvikne, Rennebu, Meldal og Orkedalen og falder ved Orkedalsøren (0rknarós) i 0rkedalsfjorden. Indtil den naar selve Orkedalen, er der overalt høie bredder; men i den nedre del af løbet, i terraSselandet, faar flodleiet en anden karakter; dalen her er bred, flad og lavtliggende, og det løse material, hvoraf grunden beStaar, tillader elven at forandre sit løb næsten under hver flom og at bryde sig flere leier. Den ergmeget IIl8.slZ6I’lål- -jeg-1mgle og derfor tilbøielig til at —d-ahnpn-e-,gru,Sør.erZ„især i den ne- derste del, hvor flod og fjære har indflydelSe paa Strøm og vand- stand. ’î’il sine tider er der stærk isgang i elven. Værdifuldt