Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/94

JORDBRUG. 83 leininger, som i herrederne i Fosen afsatteS, da landet stod lavere, har væsentlig været aur og sand, som gneisen og graniten har leveret, medens sk’ “n-e-ig:denI in-dra del af Trondhjems- ’ n har leveret en fru ler der tildels““ er:ìî1“er“g’e’lhoTdîg; de terrassedannelser, der i kystherrederne giver en mager sand- og aurjord, har i de brede dalfører i det trondhjemske tildels sine ekvivalenter i lerlag og derhos i terrasser af større udstrækning Efter bergarterne og deres evne til at give jord kan søndre Trondhjems amt i det hele og store deles i disse klasser: Gneis— og granitlan(let er i Fosen fogderi udbredt med hele 80 0ï“0. I Guldalen forekommer egentlig gneis saa godt som ikke, og graniten optræder her med kun 4%. Paa gneis— og granit- landet er jordbunden i det hele taget mager, det dyrkbare area1 er indskrænket til flekker og mindre strækninger langs kysten, og hvor der i disse herreder findes større dyrkbare partier som paa Ørlandet, der ligger disse ikke paa selve gneis— og granitlandet, men paa yngre dannelser. I flere af disse gneis— og granitherreder er der dog hist og her gode beiter; paa øerne ud imod kysten er der beiter for udgangssauer, men rigt græsland er det ikke. Under navn af skvZferlandskaber kan sammenfattes det meste af det land i søndre Trondhjems amt, som ligger østenfor en linie efter Driva og 0rkla. I dette store landstrøg er høiden over havet forskjellig og bergarterne forskjellige, dog skifer overveiende, og undergrunden er ogsaa i det hele forskjellig. Fælles for alle de derhen hørende herreder, hvor de ikke er smaa og landet optaget af ager og eng, turde det være, at de har gode beiter, og hvor landet ligger saa høit, at korn ikke med fordel kan dyrkes, som paa Røros, og hvor Skogen er tynd, der er alt landbrug indskrænket til fædriften. “ Ler-, sand og aurfelterne spiller en vigtig rolle i jordbruget, og disse felter giver ’amtets kornbygder. De bestaar ilavere niveauer af marine afleininger afVler, sand og aur og har som saa- danne størst udbredelse i de brede bygder omkring Trondhjems- fjorden, og desuden af den afleininger, som ligger over”(îe “îne grændse i dalbundene. Jordsmonnet er da efter denne undergrundens beskaffenhed dels muldholdig ler, dels muldholdig sand og aur eller muldblandet skifer, saaledes at muldholdig ler er udbredt i de lavere niveauer omkring Trondhjemsfjorden. Agerbrug. Det dyrkede land er noksaa ligelig fordelt mellem f0gderi0I”n0 Saa-lede8: Age1— Og eng Km.2 ager i % af og eng. arealet. Orkedalen . . . . 177.o 4.2 Guldalen ..... . . 154.o 2.6 Strinden og Selbu . . . . 189.o 5.V Fosen ..... . 147.o g 2.s Amtet . . 667.o 3.e