Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/97

86 søm)BE TBoN1)H.1Eus AM‘r. skyldes det den omstændighed, at kornvarerne har været saa bil- lige, at fædriften giver bedre udbytte. Imidlertid er de høiere liggende herreder af amtet meget udsatte for frost, og medens kornavleng er aarvis i de lavt1iggende b der saa kan korn overh(RYWedet ikke d§kes e ( Høros herred; vaaren kommer sent, og kornet blir ikke modent der, og i de andre høitliggende herreder som Aalen, Holtaalen og Budal avles ikke meget korn. Røros er det eneste herre(Ë,L..d91:„s;Zdljge Norge, hvor der ikke avles korn, og det er ogsaa smaat med dyrKi1ingen af poteter paa Røros. Hovedskylddelingskommissionen af 1872 angiver, at der var følgende antal brug, som var frostlændte eller udSatte for frost: Er udsat for frost Procenter Af Antal gaarde. af gaardene I Fosen fogderi .... 2482 303 12 I Orkedalens fogderi . . 2011 456 23 I Guldalens fogderi. . . 2772 1841 68 I Strinden og Selbu fogderi 1659 354 21 Tallene viser, at det fornemmelig er Guldalens fogderi, hvor gaardene er udsatte for frost. Det er mest havre og byg, som dyrkes, saaledes at udsæden af havre i amtet er henved dobbelt saa stor som udsæden af byg, eller udsæden er noget over 20 O00 hl. havre og noget over 11 OO0 hl. byg, hvortil kommer 12OO bl. blandkorn. Det er fornemmelig de yderst mod havet liggende herreder, som dyrker havre, medens de høitliggende indlandsherreder dyrker udelukkende byg, der gaar høiere op over havet end havren. I Fosen fogderi saaes mest havre, men i Aalen, Holtaalen og Singsaas saaes der næsten bare byg, og i Opdal er det ligeledes byg, som er det almindelige sædekorn paa gaardene her. Af andre kornsorter er der kun lidt rug, ei-ter og nogle faa hektoliter hvede, som saaes. Poteter dyrkes nu almindelig overalti amtet. Den ulykkelige dronning Caroline Mathilde synes at have havt fortjeneste af ind- førelsen af dyrkning af poteten i Trondhjems omegn, idet hun i 1770 opfordrede general v. Krogh til at faa potetavl igang i sin egn, hvad han ogsaa gjorde. Til Hitteren blev poteten indført 1774 af presten Peder SChmane Bang, somi Slesvig havde gjort sig bekjendt med dyrkningen. I Opdal kjendte man endda før aaret 1803 neppe oteten ialt- fald blev den jJljkQ„dyI’k0Ëa før-ggdengi 1803 bläZffind RømIgJt. H H H ,„.....— Den gjennem9nitlige avl pr. maal synes at være noget større end den gjennemsnitlige i riget, skjønt udsæden pr. maal undtagen for poteter er mindre end den gjennemsnitlige, saaledes som disse tal viser: