Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/111

104 Foss-.H FoGo1:BI. Frøiens østkyst er vistnok bugtet, men i det hele taget betydelig mindre indskaaret end sydkysten. Paa Frøiens nordvestkyst ligger længst i vest en række mindre øer, skilt fra samme ved smale sund; længere øst har man de større, ligeledes ved smale sund indbyrdes og fra Frøien skilte øer: søndre og nordre Dy1—O. Kvalø med .4uka, Andøen. Strømøen og Rottingen. Stromovaagen gaar i nordøstlig retning ind mellem Kvaløeu og Strømøeu. S eil l ø b. Fra det Norske hav nordenom Frøien er der tre render eller løb. hvor fartøier trygt kan gaa ind, nemlig: Langs Frøiens nordside, Mellem Kya og Homlingsvær forbi og søndenfor Skogsø. Nordenfor Sulenøernes gruppe. Det er oftest farligt at vove sig ind i labyrinterne af skjær og grunde, og nordenfor seilløbet forbi Sulen kan man ikke ro med baad, naar det er uroligt veir, og selv i ganske stille veir kan man blive overrasket af braat. Det er en almindelig udbredt og bestemt mening, at havet over det faste fjeld grundes ud, og der anføres flere eksempler -paa, at man nu ikke kan seile der, hvor man seilede før. S trø m. Forskjellen mellem flod og fjære er omtrent 2.2 m. Mangfoldige boer, der ved lavvande er temmelig store skjær, er ved høivand helt under vand; andre skjær deler sig ved flod i to eller flere. Paa Udtian gaar havet ved flod ind i store bugter og nordkysten af Indtian forandrer helt udseende. Strømmen er stærk ved flod og fjære, og gaar ved flod tem- melig stridt fra nord mod syd, idet vandet da skal ind i Trond- hjemsfjorden, medens den ved fjære gaar lige stærk i modsat retning. I Frøifjorden er de vestlige og østlige vinde fremherskende; iøvrigt er inden dette herred nordenvinden almindeligst fra april til midt i juni og optræder ofte med stor voldsomhed. Det regner mest med vestenvind og nordvest om vinteren: det regner med nordvest om sommeren. Havet er til enhver tid isfrit. Havn e. For seilfartøier er der havn i Valen og ved Vaago -og desuden for større fartøier ved Lange og i Stensvaagen eller Hjertøvaagen samt ved Homlingsuær, Staanga, Store Samox-øen og ved Titteren. Denne sidste havn har god ankergrund paa 8 favnes dybde og rummer 4 eller 5 skibe. Ved Sandholmen, 1 à 2 km. nord for Sulen, er en skibshavn med 10 favnes dybde, sten og sandbund, men da her gjerne gaar stærk sjø, saa søger skibene heller havn ved Sueisholmen, 2 a 3 km. øst for Sulen, hvor der er ankerbund paa 7—9 favnes dybde.