Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/115

Denne siden er ikke korrekturlest

108 Fos1—:N FoG1)EBI. Det her angivne udbytte er visselig forlidet, idet hjemmefisket og den flsk, som sendes over Bejan til Trondhjem i fersk tilstand, er neppe medtaget. Der er nogle tranbrænderier: Titrans, Haltens, Humlings-væv-, -S’ulens samt Bogo tranbrænderier, og et par møllebrug: Hammerens, Tang1“aags og Er-vik-s møllebrug. Langs Frøifjorden har befolkningen havt en binæring ved troldtaren, som brændes til aske til fremstilling af jod. Handel. Ved udgangen af 1895 dreves landhande1 efter bevilling af 18 personer. De vigtigste handelssteder er Tit1—an, Skarpnes, Hamme1“vik, Bergen-, St-ellingen, Kvalt“ær. Dyrø, ]‘eÞ)—vik og Bogø. Der er 4—5 smaa ishuse, hvori is tildels haves for eksport af fersk fisk. “ Postaabnerier i herredet er: Bustviken, Frøien, Ham- merviken, ]x’verv“en, Nordre Frøien. Si.strauden, Skarpnes, Ytre F1“øien. Disse steder anløl)es ogsaa af dampskibe. Bebygningen ligger udelukkende ved kysten. Det er fornemmelig syd— og østkysten af øen Frøien, som er bebygget, ligesom ogsaa —de øvrige større øer tildels er bebygget Bygningerne er smaa som følge af mangelen paa skog; de bestaar i regelen af lave huse med tagtækning af torv. Af større husansamlinger er der i Frøien herred: Sistranden — — — — — — — — 49 320 Uttian-—-—-—-—-23 147 Mausund fiskevær — — — — — 70 394 Sulen-—-—-—-—-48 294 Titran 199 Frøien har efter matrikulfortegnelsen — — 66 gaardsnummere hvoraf hører til søndre Frøien sogn — 18 — „ Sletten sogn — — — — 48 — Herredets skyld er 3ö:2.2å mark. Der var 1ste januar 1896 300 særskilt skyldsatte brug og efter folketællingen 275 selvstændig beboede brug. — Gjennemsuitsværdien af skyldmarken er 1474 kroner. Frøien præstegaard, Rottingeu, har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882. Gaarden har en skyld af 6.4s mark. I sognepræstens opgave for 1886—90 er gaardene besætning opført med O kjør og 18 faar. Der er 7 husmandspladse.