Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/120

Denne siden er ikke korrekturlest

H1rrEBJ=:N HEBBE1). 113 Hitteren herred har efter kartet 2039 øer og skjær. Af Hitteren, ca. 634 km.2 stor, tilhører den vestre og største del, 364 km.2, Hitteren herred. Hitteren har store myrer og mange smaavand, er forholdsvis lav med største høide optil ca. 370 m. Den vestre del af øen er den høieste. Der er lave, lynggroede rabber med spredte, isolerede toppe, samtlige let bestigelige, omend ofte med temmelig steile skraaninger. Der er kun et større dalføre —— Strømselvens dalføre — med Strømfjorden Strømfjorden deler sig i den ydre del “i den egentlige Strømfjord og Hestnessundet, hvilke fjordarme skiller den mellem dem liggende store ø, Helgebostadø, fra Hitteren. Fra Strømfjorden fortsætter Strømselvens dalføre op om Husvatn og Storvatn, videre i sydøst og i sydvest, indtil det taber sig i myrer vestenfor store Damvatn nordenom Ørnheia. “ Paa begge sider af Strømfjorden er smaa aaser; langs nord- siden er en smal, delvis dyrket og bebygget strækning. Fra fjordens bund er dalen kun bebygget med et par pladse. Landet nord for Strømfjordens dalføre er smaa knauser med myr og vand og forrevet; der er i det hele ulændt. Bebygningen i det indre er kun enkelte smaa dyrkede flækker; forøvrigt er al bebygning ved kysten. Heller ikke denne er syn- derlig egnet for dyrkning, naar undtages Strømfjordens nordre bred. Der er mange toppe: Nonsaas, Bjømbæraas, 75 m., Hjertaas, 73 m., Far-uaas. 35 m., Klinten, 66 m., Mulaas, 76 m.; paa grændsen af Fillan Fauslandj)“eld, 14O m., Jamtj’jeld, 175 m., Tverfjeld, 184 m., Knausen, 116 m., Ovnj’jeld, 130 m., litle Hokkel- tind, 188 m., Klinten, 1l6 m., Taar-net, Reksteren, 27 m., Ømberget, Traneberget, Ga-rbujJjeld, 63 m., Hestnesj)’eld, 151 m., Heia, 46 m. Landet syd for Strømelvens dalføre har i det hele samme karakter som landet nordenfor-, dog med mere sammen- hængende og høiere fjeld. Der er en del mindre dalfører. Længst i øst ligger saaledes Slaattedalen, der østenom Els- fjeld gaar i nordøstlig retning og op langs grændsen mod Fillan til Sandvøtn og Blaaskogvatn, 38 m. o. h.; den fører derpaa over i Storbjørndalen. Dalen er omkring de nævnte vande aaben og meget myrlændt, blir øverst trang og begrændset af fjeld. Den er uskikket til dyrkning og bebygning. I den østlige del ligger ElqfZjeldet, 319 m. høit, med de mindre toppe, Middagsvarden, 11Ö m., Tverfjeld, 184 m., og Ørnheú1, 261 m. Vestenfor Elsfjeld ligger Fuglheierne, 137 m., Brennhaugen, 192„ m., KvamslijJjeld, 233 m., og HaavikjJjeld (tr. p.), 270 m. Vestligere ligger det over Haavik, Kvernvøtn, Godnesvatn og Tvervatn gaaende dalføre. . Det er myr-lændt og ubeboet. Sendre Trondhjems am1. II 8