Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/125

Denne siden er ikke korrekturlest

118 FosB1v FoGm-:B1. jordsmon og mange steder med torv, der vilde kunne blive ager og eng. I dalene er der myr og paa fjeldsiderne for det meste ogsaa, hvis de ikke er nøgne. Myren er paa sine steder blandet med sand. Age1—bruget har, fornemmelig tidligere. været i høi grad vanskjøttet. Byg, havre og blandkorn samt poteter er den sædvan- lige udSæd. o Af havevækster dyrkes alene kaalrabi. Gjennemsnitlig avl pr. maal i1 1O ar var i femaaret 1891 -1895: Byg — — — — 3.0u bl. Blandkorn — — — 3.r;o „ Havre — — — — 3..50 „ Poteter — — — — 25.oo ., Hø — — — — — 27O.oo kg. Af nyland er i femaaret 1891—95 opryddet ca. 1O0 maal. Herredsstyrelsen har angivet værdien af l maal jord til 15O kr., og omkostningerne ved dyrkningen af l maal til 50—80 kr. Der er kun faa og daarlige fjeldslaatter eller mark- slaatt-er, og det meste foder høstes af indmarken: denne er paa de fleste steder ikke stor. Som regel har der tidligere været holdt uforholdsmæssig store besætninger. Til foder anvendes ogsaa fiskeaffald, tang, tare, furubark m. m. Trods de tilsyneladende magre beiter blir kreaturerne og fornemmelig faarene ofte fede om sommeren. Hugorm, som er til- stede i mængde paa Hitteren, volder ofte skade paa lammene. Paa enkelte øer, som litle Langø, Fæø og litle Vedø. er der udgangsfaar. Engmarkerne var tidligere uden undtagelse naturlig eng, tildels god. Folk paa Langø i Dolmøsundet fortæller, uvist om med rette. at hele Risøen har faaet sit tætte, grønne torvdække ved affald fra fuglene, Som de alene har at takke for den udmærkede havnegang. I den senere tid har fædriften taget opSving; det er nu kun undtagelse, at kjørene sultefodres, siges der. I januar 1891 var der i herredet: Heste — — — — — — 16() Storfæ — — — — — 1087 Faar-— — — — — 3185 Gjeder — — — — — 89 SVin ɔ c c C . — 9() Rensdyr — — — — — l Fjærkræ: Høns— — — — — — 116“2