Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/133

126 FosEN FoG1)EnI. Slaattedalen gaar under navn af Sakselvens dalføre østover fra bunden af Fillfjorden op over Blaaskogvatn, 38 m. o. h., følger grændsen i sydvestlig retning op over Sandvøtn, nordre 63 m., søndre 74 m., østenfor Elsfjeldet. Den fører over i Storbjørndalen eller i Auneelvens dalføre. Dalen er aaben og meget myrlændt, undtagen i den øverste del, der er trang; nederst i dalen ligger en enkelt gaard, ellers er den ubeboet og ikke skikket for dyrkning. Mellem Stiksdalen og Slaattedalen bliver fjeldene lidt høiere. Høiest er her Stau);fjeld, 223 m.; andre toppe er Haltdalsjjeld, 202 m. og Hijjeld, 216 m., samt Bar-lij)“eId, 220 m. Mellem Fillfjorden og Barmfjorden kommer ud et nes, af hvilket den østre del ligger i Fillan. Høiest er her Stenjjeld, 168 m. I den søndre del er neset myrlændt: i den nordre del er der mere fast fjeld. Vestenfor Auneelvens dalføre er herredets høieste top Stordalsheia, 240 m. Elsfjeldet. hvis top ligger i Hitteren, begrændseS i vest af Stor- dalen, der skiller det fra den vestenfor liggende store myr Sør- flaten med talrige smaatjern og myrpytter. Hitteren ø aftager i høide østover, og den inden Fillan herred liggende del af øen er lavest. Andre større øer i Fillan herred er: Fjeldværø, hvis høieste top Haglebjøra, 153 m. (tr. p.), ligger nær øens sydkyst; den er mindre myrlændt end Hitteren, men Som denne smaatoppet. Den ligger mellem Fillfjorden og Kraa.kvaagfjorden og skilles i nord ved det smale Knarlagsund fra den mindre Ulvo, hvis høieste top, Ørn- j)“eldet, naar 73 m. Herredets andre øer er mindre, som regel golde, og de fleste ubebyggede. Herredet bestaar dels af granit og gneis. I de midtre par- tier optræder syenit med diorit, og i kystranden langs Trondhjems- leden et bælte af konglomerat med sandSten, og ligesaa er de —i Trondhjemsleden liggende øer konglomerat med sandsten. Vasdrag. Egentlige elve er der ikke i Fillan herred. Vasdragene er bække, og af disse er der mange; der er tal- rige smaa vande, myr og tjern. Mange bække er nærmest diger eller render i myr. “ Slaatte(lalse;(1sdraget gaar mod nordøst gjennem Sandvøtn, søn- dre 74 m., nordre 63 m., og Blaaskogvatn. 88 m., bøier østover, faar der navn af Lakselven gaar gjennem Laksvatn ud iFill- fjorden. Lakselven danner en liden fos. Stiksdalselven gaar nordover gjennem Stiksdalsvatn, 47 m. og Sætervatn, 24 m., ud iFillfjorden. Den er flødbar, men ikke bekvem for flødning. Efter regnskyl stiger Vasdragene hurtigt- Bækkene benyttes til møllebrug, men kun ved Balsnes gaard er der en større fa1dhøide, som tidligere benyttedes til et sagbrug. Indsj øer. Der er efter karter-ne 242 indsjøer, men dø fleste er smaa. Blaaskogvatn, 38 m., paa Hitterens grændse, ca. 3—s