Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/136

Denne siden er ikke korrekturlest

Frm“m HEBP.E1). 129 Der dyrkes byg, havre, blandkorn og poteter, men den raa, sure myrjord er ikke videre god for poteterne. n Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—1895: Byg — — — — — 8.ooh1. Blandkorn — — — 3.so „ Havre — — — — 3.Öo „ Poteter — — — — 25.oo „ Hø — — — — — 270.oo Af nyland var i dette femaar opryddet 50 maal. S1aa— og meiemaskiner, radsaamaskiner og damptærskemaskiner findes ikke. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 15000 maa1, værdien af 1 maal jord til 5O kroner, og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 2O kroner-. F æ d rif t. Der er faa og daarlige fjeld— eller markslaatter, saa at saagodtsom alt foder høstes af indmarken; denne er paa de fleste steder liden. Fodringen er ikke altid tilstrækkelig, og lige til den senere tid har der som regel været holdt forholdsvis store besætninger. Fiskeaffa1d, tang, tare, furubark m. m. bruges ogsaa som foder. Trods de magre græsgange blir dog kreaturerne og fornemmelig faarene ofte fede om sommeren; de beiter tildels i fjæren. Paa enkelte øer er der udgangsfaar. Engmarkerne var før uden undtagelse naturlig eng, men i de senere aar er der dyrket en del eng. I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—140 Storfæ — — — — — — 834 Faar — — —. —2868 Gjeder— — — — — — 231 . SVîu c . . — . — Rensdyr — — — — — 6 Fjær-kræ: Høns — — — — — —1380 Ænde1— — c . — . c 7 Myrerne er mange og optager en stor del af herredet. Fornemme1ig høst og vaar er de næsten ufarbare og selv ved sommertid ofte bløde. Der er megen unyttig rødtorvmyr, men ogsaa megen god torvmyr. Som brændsel benyttes mest torv. Den største myr er Sørjlaten paa Hitteren, af hvilken den sydøstlige del falder i Fillan. Den begrændses i øst af E1sfjeld, i vest af Skarfjeldene, i nord af Grytelvens og Haavik-Kvern- vatns vasdrag og naar i syd lige ned til Ti-ondhjemsleden. Der Søndre Trondhjems amt II. 9 .