Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/141

134 FoSEN Foom-:H1. lændte omgivelser. Vestlig for Hevnefjorden og nord for Bals- vikvatn naar ]i’amnork“nubben 383 m. Søndenfor Belsvikvatn er høieste punkt Heims[jeIdet, 587 m. Sydligere naar Rustj)“eld, 412 m.. Væg(‘:(jeld, 424 m. Vesten— og nordenfor Rustelvens dalføre ligger en mængde toppe, af hvilke nogle af de høieste skal nævnes: Hellandsj)’eld. 316 m., OsmarkjZjeld, 42ö m., mellem Mistfjorden og Runsjøen; vestenfor Dybsætervatn og Langvatn naar Singsdalsj)’eld 449 m. Østenfor disse sjøer Svanumsjjeld, 356 m. Søndenfor disse samme sjøer Store Hundsuatnskm1b, 578 m. Renskarjjeld paa Aure grænse “ naar 593 m. Landet mellem den øvre del af Rustelvens dalføre, Rovatn og Vinjefjorden sænker sig steilt af mod Vinjefjorden; langs Ro- vatn er bebygget Paa nordsiden af Dalumselvens dalføre ligger flere toppe: Erklijjeldet er det høieste, 543 m. Paa Aure grænse naar To(lals- kjolen 910 m. En ryg gaar østover mellem Lenneselvens dalføre og Hevnefjorden med Stengjetbrynet, G68 m.. paa Aure grændse Sne- jZjeld, 676 m., SkralthaugZjeldet, 614 m. og 586 m. Landet paa Vinjefjordens sydside, i øst begrændset af Fjelnas dalføre, har steile former; beboet er kun smaaflækker langs Vinjefjordens bred. Høgbrynet naar 717 m., Kubbaj’jeld, 832 m., og Hm-n.fjeld 909 m. Langs grændsen mod Stangvik og Surendalen ligger Kvem“ot- fjeld, Dyrstolen, 946 m., og Skjel-tjjeld. Mellem Størsætdalen og Fjælnas dalføre ligger Skoroskallerne 715 m., ()psalsnebba, 792 m., Rø(Zfjeld, 788 m., Km’plefjeld, 882 m. o. h; .—vinder-sl1Xjeldef, 749 m., ligger paa grændsen mod Rindalen. Halvøen mellem Hevnefjorden, Trondhjemsleden, Valslagvaagen, Bustlisundet og Aastfjorden er kun ved v det myrlændte eid mellem Valslagvaagen og Bustlisundet forbundet med fastlandet. Halvøen har aasrygge med mellemliggende myr og smaavande; langs kysten er spredt beliggende flekker. Paa halvøens nordveste del ligger TorejÍjeld, 231 m., Stordals- Xjeld, Sundj)“eld, 329 m., Sæterlij’jeld, 241 m., RottemjZjeld, 244 m. Paa halvøens sydøstre del ligger Tenorli[jeld, 414 m., Brand- jJjeld, 250 m., Klubba-fjeld, 195 m., Klubranden, 187 m., og længst i i øst det isolerede, steile Stolpenesj)“eld, 358 m. Den søndre del af den paa nordsiden af Bustlisundet og Aastf jorden liggende halvø er uden egentlige dalfører. Fra vest mod øst er følgende toppe: RatjÌjeld, 483 m., llIjønes- hat 251 m., Brandhaugene, 394; m. paa Agdenes grændse, Stor-eknub og Ditleknub. Mjøneshat og Storeknub danner øverst en isoleret kegle. Mjøneshat hæver sig steilt 251 m. over havet. Terningelt-ens dalj9re kommer fra Agdenes herred sydvest- over de myrlændte Løvvastjern.