Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/143

136 Fosm1 FoGnEB.1. a Mellem Snildalen og Vutudalen er OvnjÏjeldet, 833 m., paa 0rkedalens grændse det høieste. Nord for Langlida1en er fjeldene lavere. LanglidalsjJjeld naar 682 m., den steile Vutudalsmande-n 607 m. Vutudalen gaar fra Snilfjorden ved Skorild først sydover op mod Aasen, saa i sydøst op mod Vutudal og saa atter sydover østenom 0vnhamrene, hvor den fører over i Gammelbudalen. Dalen er nederst og paa nordvestsiden af Vutudalsmanden bebygget, forøvrigt trang og steil; høiere op i dalen ligger Vutu- da1ssætrene. Mellem Vutudalen og Holdenelvens dalføre ligger Ovnhamrene, 627 m., videre Graaora, 791 m., og store Hogsgaasa, 75O m. Holdenelvens dalføre gaar fra Hevnefjorden mellem Saga og Aun1i sydover, gjør en sving i nordøst opunder Vika- kammen, dreier derpaa i sydøst, indtil den tager østlig retning til øvre Lersvatn paa Orkedalens grændse, hvorefter den følger grænd- sen om nedre Lersvatn. Dalene nedre del er vel bebygget; høiere oppe er dalen i den midtre del trang og steil, øverst oppe igjen af noget mere aaben kai-akter. Sætre ligger spredt opefter dalen, men ikke mange. Mellem Holdenelvens og Hagaelvens dalfører lig- ger Middagsl1;fjeld, 751 m., og GrøndalsjÍjeld, 685 m. Længere nord de lavere fjelde Smør-heia, 521 m., Holbu,[jeldet, 589 m., Svarthammeren, 637 m. Hagaelvens dalføre gaar fra Hevnefjorden sydøstover, bøier et kort stykke i sydvest, saa syd, indtil den taber sig mellem Middagslifjeld og Sinnesakslen. Dalen har nederst nogen bebygning, bliver snart trang, steil; her og der er den bebygget med enkelte sætre. Mellem Hagaelvens dalføre og den nedre del af Søadalen ligger SinnesaksIen, 678 m. Nor-denfor Sinnesakelen er fjeldene i det hele mindre steile. Her ligger Rojjeld, 343 m. og Kirksxerj)’eldet, 411; mellem Rovatn og fjordens bund er en temmelig bred bakkegrænd — her— t redets bedst bebyggede strøg. Søas dalføre — herredets største — gaar fra Hevne- fjordens bund sydover op om Rovatn og bøier mod øst op om Vatslivand og videre om det paa 0rkeda1ens og Rinda1ens grændse liggende Søvatn. Mellem Hevnefjordens bund og Rovatns nederste ende ligger herredets hovedbygd, et fladt, velbebygget bakkelandskab, der fort- sætter et kort stykke paa vandets østre og langs hele dets vestre bred; fra vandet er der bakkeland lige til forbi gaardene Sødal og- Stølen; længer op blir dalen trangere med steile fjeldsider. Paa odden mellem Vatslivatn og Søvatn paa dalens søndre side er der mere aabent.