Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/147

14O FosEN FoG1)EB.1. VaIslagvaagen gaar ca. 2 km. i sydøstlig retning ind langs Agde- nes grændse, og derpaa ca. 2 km. mod sydvest. VinjejÍjordens inderste del gaar ca. 11.å km. ind fra Aure herred, ca. 4 km. paa grændsen mellem dette og Hevne og Agde- nes herred. Ejolnir er det gamle navn paa fjorden og bygden. Fjorden er uden større bugter. Hevnelandets kyster er som regel saa steile, at der kun kan landes i bugterne. Havne. Vorpbugten paa nordre side af øen Hevnskjel, er havn med 19 til 22 m.s dybde; mellem Svanholmen og fastlandet er en ganske god stoppeplads. Magerøen er en søgt havn paa Trondhjemsleden; den rummer 12—16 skibe, er 30 m. dyb og forsynet med skibsringe. Videre er her Røstøhavn og flere havne. Ved Taj“tøen er ankerplads. Forskjellen mellem fjære og flod er temmelig betydelig, op til ca. 2.2 m. Der er stærk strømsætning i Trondhjemsleden. I sundene gaar strømmen til sine tider saa stærk, at det har sine vanskeligheder at ro mod; dette er t. eks. tilfældet i mundingen af Valslagvaagen. Kysten er altid isfri, men i de lange fjorde kan isen til sine tider ligge. Inde i fjordene er jordsmonnet tildels god muld, skikket for kornavl. I Vinje er jordbunden mest stenet, mager eller myret; aur eller grus, tildels ogsaa sand, sjelden ler er under- grunden. I Grytdalen, Snilda1en og Vutudalen er der i almindelighed et temmelig tyndt muldlag eller skarp sandjord; af denne grund og tildels paa grund af høiden over havet er disse dalfører mindre egnet for dyrkning. “ I Søadalen er jordbunden bedre; men dalen ligger saa høit, at kornet ofte fryser; naar dette ikke indtræffer, er kornavlingen her ofte bedre end paa de fleste andre steder. “ Gaarden Sinnes paa Rovatns østside skal være den af byg- dens gaarde, som egner sig bedst for dyrkning af korn. I Hevne har agerbruget været drevet noget bedre endi andre herreder i Fosen fogderi; det har enten kunnet brødføde sig eller kun behøvet liden korntilførsel. Det dyrkede land er imidlertid indskrænket og er smaa, spredte flækker langs kysten og i de nedre dele af dalene. De største arealer er i Søas dalføre ved bunden af Hevne- fjorden og om Rovatn. Paa gaarden Lernes paa Hevnefjordens vestside er endel kirsebærtræer, og til“gaarden Stranden hører en liden frugt- have; ellers er det smaat med havedyrkning.