Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/149

Denne siden er ikke korrekturlest

142 FosE:v FoG1)EBI. paa odden mellem Aastfjord og Snilfjord, paa Kokstenen og nord- vest i Snildalen og i den nedre del af Søas dalføre. De ligger oftest høit over havet, er som regel bløde og uden- for den tørre aarstid og om vinteren, naar de er belagt med is, ufarbare. T o rv benyttes endnu ikke meget som brændsel. da skogene hidtil har afgivet det fornødne; myrerne har mangesteder brændtorv. Der er hyppig rødder i myrerne. Sko gane ved havet er for største delen i begreb med at forsvinde, medens der før var meget tømmer og gammel skog. Sagbrugene som paa Kirksæterøren foraarsager en for stærk hugst. Hevne har været fogderiets bedste skogbygd og er det vel fremdeles, skjønt skogen er stærkt reduceret. Herredet havde inde i sine fjorde mere end fornøden skog og kunde før afsætte en ikke ubetydelig mængde træmaterialier, saavel til de havet nærmereliggende skogløse egne, som til byerne, og Skogdriften var da en af herredets vigtigste erhvervskilder. Ikke ubetydelig baad- bygning har fundet sted, ligesom der har været afsat betydelige kvantiteter brænde. Endel last udskibes fremdeles hvert aar fra Hevne, ligesom der ogsaa endnu sælges en del brændeved (birk, or, furu og gran). Blandt de gaarde, der er bedst udstyrede med skog, nævnes Aastum ved bunden af Aastfjorden og Mjønes lidt længere ud i fjorden; forøvrigt hører hele den vestlige del af Hevnedalen og trakterne om Remmavatn og elv til de bedste skogstrækninger. Omkring Remmavatn er birkeskogen forherskende. I lierne om Sni1fjorden findes hassel, forøvrigt er der gran, furu, rogn, hæg, er og silje; almindeligst er furu og birk; gran findes Som regel kun i herredets østre del paa grændsen mod Orkedalen. Ogsaa i trakten om Dybsætervatn, Mistfjorden, Grøtanfjeld samt i Vinje findes endnu skog tilbage. Gaarden Reinsjøen har ogsaa mere skog end til husbehov. Paa enkelte steder, hvor der før har været furuskog, findes nu løvskog. Af hassel forarbeides for en del tøndebaand. Skogene leverer nogen kjøbmandslast og andet grovt tømmer. Der sælges meget brændeved. Skogene gaar adskillig ti1bage. Tømmerflødningen i femaaret 1891—95 opgives saaledes; Ty1vter tømmer. I Søa elv i 1891—1895 resp. 6OO 1000 200 300 5O0 I Holden — i —:— „ 40O 4O0 300 5O0 500 I Aa — i —x-. „ 25O 2öO 8O 80 80 I Svanum — i —1— „ 1ö0 20O 55O ðöO 25O I Størset — i —:— „ 150 1ö0 1ö0 150 15O “ Tømmerlændse findes ikke.