Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/183

176 om(E1)AI‘ENs FoG1)E1u. I de senere aar er der ved gruben væsentlig produceret svovlkis med 2.å-30J0 kobber og 45—47 0(0 svovl, og videre har man vasket den saakaldte skifermalm til et produkt paa 10 0,1*0 kobber i et vaskeri, som i det sidste aar er opført paa stedet Andre gruber har ikke Værket for tiden i drift. Der er et nedlagt kobberværk, Løkkens kobben-æ1—k, ogsaa kaldet Meldals kobberværk, der havde bytte paa Svorkmo (Gammel- pladsen) i Orkedalen, og ved Grutsæter (Nypladsen). Til Værket hørte Løkkens grube, Høidals grube og Høiaas grube, af hvilke den første har været hovedgruben i gammel tid. Løkkens kobberværk blev optaget i 1657 og fik 13de mai samme aar sine første privilegier. Hovedgruben, Løkkens grube, blev opdaget i 1652. Værket eiedes først af et af lagmand Nikolaus Paulssøn Or-Ioff stiftet parti- cipantskab. Blandt deltagerne var ogsaa rentemester Henrik Mú’ller. Selio Mai-selius fik den 14de juli 1662 konfirmation paa Værkets privilegier. I de første driftsaar gav det godt udbytte. Bergmester I. M. Taar siger i 1665, at de to gruber, som var i drift, udbragte maanedlig 8—90O tdr. malm, som smeltedes i 8 ovne. Efter eksporten fra Trondhjem har Værket produceret iaaret 1666 55O, i 1668 70—l=, i 1671 557. i 1674 640 og i 1(i76 935 Skippund kobber, hvad der er adskilligt mere end Røros værk pro- ducerede i disse aar. I de første 27 aar (1657—168ð) var nettoudbyttet af Værket 2ð0 O00 rdlr. Værket eiedes en tid af Kristofer Gabel, rentemester Müller og berg1—aad Johan Marselius; det begyndte dog tidlig at gaa til- bage med værket, og fra 1680—1691 dækkede udbyttet ikke driftsomkostningerne. I de følgende 12 aar steg derimod pro- duktionen paany, saa dens nettoindtægt udgjorde ikke mindre end 2000O0 rdlr. Derefter gik igjen driften tilbage og skal, med undtagelse af aar 1711, da Værket producerede 936 Skippund kobber og gav et udbytte af 29 OO0 rdlr., tildels være gaaet med tab. Løkkens værk havde som nævnt to smeltehytter, ved Svorkmo og ved Grutsæter. HoVedgruben, Løkkens grube, ligger paa vestre side af dalen; ved gruben er store berghalder, som strækker sig ned til postveien. Forekomsten ved Løkkens grube har udmærket sig ved meget mægtige, men yderst uregelmæssige kismasser. KiSen var svovlkis med en liden kobbergehalt, lidt kobberkis samt hist og heri kisen smaa striber af Zinkblende. Ved siden af kis optræder flere steder i gruben jaspis. Løkkens grube er meget dyb og vistnok en af de mest for- grenede gruber i det nordenfjeldske, Efter at have hvilet i længere tid er Løkkens grube bleven