Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/197

Denne siden er ikke korrekturlest

19O omm1)ALENs FoG1)EH1. Gruben, der nu er nedlagt, sattes i drift omkring 1854 og blev drevet af et aktieselskab indtil 1862. Malmen var ikke righoldig, men gav godt jern; driften led imidlertid af mangel paa kul. I myrene findes flere steder slag efter gammel blæSning af myrjern. Paa Nerskogen i Rennebu er Skiferbrud ved Stacmessæteren; de benyttes i bygden til husbrug. Bratset klæbæ-stenbrud i Rennebu ligger ved den gamle vei mellem skifterne Birkaaker og Austbjerg. Et par af gaardens byg- ninger er bygget paa klæbersten. Høiden over havet er 484 meter. Fra Bratset brud strækker klæberstenlaget sig i sydøstlig retning nogle hundrede meter. Her har efter berghaldene at dømme været noksaa betydelige brud i ældre tid. Stenen er graa, tildels meget blød at arbeide i. Mægtigheden er antagelig hen- imod 3O meter. Her har i ældre tid været hugget sten til peiser, kakkelovne, gravmonumenter, og der sees endnu i fjeldet runde mærker efter stene huggede til gryder. Ved et af udhusene er der et trug til svinene udhugget i det faste fjeld. “ 4 personer drev ved udgangen af 1895 landhandel efter be- villing. Rennebu nedre handelsforening paa gaarden Vold i Rennebu begyndte Sin virksomhed i 1872, havde i 1895 51 medlemmer og en Omsætning af 35 80O kr. Ved udgangen af 1895 indehavde l person indskrænket ret- tighed til udskjænkning af øl. Postaabnerier i herredet er: Birkaaker, Rem1ebu. Af større husanSamlinger er der i Rennebu herred: Gunnes med 22 beboede huse og folkemængde: 103. B e b y g n in g. Bebygningen er væsentlig henvist til dalene; af disse er Orkedalen bedst bebygget. I den nedre del ligger gaardene tæt paa begge sider af dalen, høiere op mere spredt og fornemmelig paa den østre dalside. Ogsaa i den nedre del af Grønas dal er en taalelig tæt be- bygning, og Iglas dal er ganske godt bebygget. Vaaningshusene er i regelen opført i 2 etager af træ og for- synet med torvtag, kun enkeltvis med skifertag. Udhusbygningerne er ofte store bygninger, hvorpaa er anvendt megen bekostning. Husmandspladsene er i regelen bebygget som mindre gaarde. Bebygningen med gaarde gaar høit op, saaledes ligger Olsmedal gaard — — — — — — 768 m. o. h, Øvre Slettegaard — — — — — 675 — — — Nordre Gisnaasgaard — — — — 6Ö8 — — — Gisnaasgaard — — — — — — 635 — — — Langklopgaard — — — — — — 602 — — —