Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/205

Denne siden er ikke korrekturlest

198 onxE1)Am-:Ns FoG1)1:BI. Landet mellem Grønas. Aalmenelvens og Bynas dalfører er mindre vildt og deles yderligere af Dørremsaaens “ dalføre. Vestlig for dette gaar tversover mellem Gjevilvatns nedre ende og Dørremsaaen en forsænkning. Toppe her er: ])“ernpiken, 1201 m., Baa“rdsjjeldet, 1155 m., Kvamj)“eldet, 1014 m. og Graahammeren, 1130 m. Sydligere ligger: Rauhovden, 971 m., og Dør-remshovden, 875 m. Dørremsaaens dalføre er temmelig bredt, især nederst. og er her godt bebygget. 0mkring Skarvatns øvre del er en skogbevokset bakke- strimme1. Øst for Dørremsaaens dalføre naar B—ratskarven op til 1581 m. og Finpiggen 1532 m., Blaaøret (tr. p.) 1606 m. og Kim1pikeH 1424 m. Paa østre affald ligger Grythatten, 1373 m., paa Rennebu grændse, Sten-hø længer i syd naar 1187 m., og den mere isolerede top Varhø 923 m. Levras dalføre, af hvilket kun den øvre del falder inden herredet, er sidedal til Grønas dalføre og gaar mod sydvest ind over Rennebus grændse videre nord— og vestom Bratskarven op om Svarttjernet. Det er en myrlændt, ubeboet fjelddal. Bynas dalføre kommer ind i 0pdal fra Rennebu og Kvikne; ovenfor det lille Bjørnsvatn kaldes det Rektas dalføre, og taber sig sydøst af Stølhø. hvor det fører over i Aalmenelvens dalføre. Dalen er aaben og i sin øvre del myrlændt. Aalmenelvens dalføre, sidedal til Drivdalen, gaar fra denne østover og deler sig snart med en mindre sidedal i nord- østlig retning mod Bynas dalføre, medens hoveddalen fortsætter østover og saa mod syd og paany mod øst, indtil den taber sig op mod Unda1en. Dalen er aaben, flad og godt bebygget, den ene sidedal er trangere. Landet øst for Drivdalens øvre del, i nord begrænd- set af Aalmenelvens og Bynas dalfører, er en høi og mægtig fjeldstrækning, der deles yderligere ved Drivas, Aalmenelvens og Unnas dalfører. Mægtige fjelde hæver sig her adskilt ved for-sænkningen I nordre del naar: Bækj“onhø 1377 m., Sisselhø (tr. p.) 162ö m. Mellem Drivdalen og Vinstradalen naar: Storhø 1386 m., længere syd Staldhø 1363 m., Fonhø er noget lavere; Fine-hø, 1405 m., har steil styrtning vestover mod Drivdalen. Paa østsiden af Vinstrada1en ligger Lertjernkollen, 1670 m. høi, i syd for denne Store Elg.s;jøtangen, 1482 m., mellem Unnas “ og Elgsjøbakkens dalføre.