Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/209

202 oBxE1)AI.ENs FoGm:a1. Ski-imkolla, 1984 m., eller Drug.s-hø, 1954 m., maa regnes for amtets høieste fjeld, men det maa bemærkes, at efter 3 opgaver af grænd- sen ligger Snøhætta, 2301 m., i søndre Trondhjems amt, men efter 4 opgaver i Kristians amt. Grændsen er, som sagt, usikker. Længere nordøst ligger vestre Larseggen, 1492 m., og østre . Larseggen, der er grændsepunkt saavel mod Lesje som Dovre, ved en bred botn skilt fra Snøhætta, hvilken antages at falde udenfor herre- dets grændser, idet kun den nordre skraaning ligger inden Opdal; længere sydøst paa grændsen kommer først Kjølen, 1566 m., og dernæst den steilt opstigende Kolla (tr. p.) 1661 m. Nord for samme længst i vest kommer Ska“rkollene med 3 toppe, den nordøStre er 1545 m., lidt længere i nordøst Na1mløs- kolle-ne, 1889 m., nord for disse Loj’tingfonkollen, 1802 m., ogi syd- øst Ix?jinin, 1863 m. Nord for Kjinin ligger Rauhoen, 1741 m., paa sydsiden af Stølaadalen, og paa sammes nordside Tysthøen, 1747 m. Endelig følger længere nord ’IZjerngluptangen, 1619 m., Tythø- kollen, 1648 m., og Slethøen, 1697 m. Kalveldalen, sidedal til Drivdalen, gaar fra Drivdalen søndenom Høgsuy(lda og derpaa nordvestlig og deler —sig saa. Den egentlige Kalveldal gaar nordover og østover og taber sig omkring Kalvelsjøen. .S‘troppel.s;jødalen fortsætter vestnordvestover mellem Kjølen og Kjinin op mellem Snøhætta og Skarkollene og taber sig nord af Snøhættas top. Bebygningen er enkelte spredte skytter— og fiskerboder. Stølaadalen gaar fra Drivdalen vestover og sydover, er i sin nedre del trang og høiere noget mere aaben. Dalen er ubeboet. Evig sne og is. Der er flere smaa snebræer og botner fyldt med sne, saaledes i herredets nordlige del paa Blaahø og Gjeviluatnskammene samt paa Hov-—net, men fornemmelig i dets vestre og sydvestlige del paa grændsefjeldene mod Sundalen, Lesje og Dovre. C Det samlede areal af evig sne og is udgjør omtrent V180 af herredets hele areal. Arealet af evig sne og is i Opdal er angivet før (pag. 25). Jøkelgjerder er der flere steder, saaledes paa vestre skraaning af Knudsh-ø (ved Bleserbækken). Sneskred gaar næsten hvert aar særlig i den vestlige, nærmest Sundalen liggende del af dalen. Jord— og stenskred er paa sine steder hyppige, saaledes i Drivdalen; jord— og stenskred gaar ogsaa temmelig hyppigiStor- lidalen ved jDalsvatn. Paa strækningen fra StøItv(eraasen til gaarden Haagen ved Dalsvatns øvre ende har der omtrent ved hver eneste nedrindende. bæk eller elv gaaet skred.