Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/210

Denne siden er ikke korrekturlest

oP1)AL HEBBE1). 203 Ved Klethammer gik i 1868 meget store stenskred, der rev med sig beboede huse, saa ca. 30 mennesker omkom. Omkring 1878 blev under et voldsomt regnveir fjeldet paa nordsiden af Dalsvatn aldeles flækket paa store strækningen og den nedrul1ende sten— og jordmasse begravede størsteparten af gaarden Stenboengs netop opryddede og afgrøftede marker. Der har i 1881 gaaet et mindre skred efter Gravbækken ved Aangaardsvatns vestende, hvorved bækkeleiet delte sig. Paa gaarden Hjem-sæter iLønset gik 1893 eller 1894 et stort sneskred, der rev med sig en betydelig skogstrækning. I 1897 gik flere sneskred, der dog ikke foraarsagede nogen væsentlig skade. Det faste fjeld i hele den vestlige del af Opdal bestaar af grundfje1dets lag.. Den østlige del tilhører bergarter, der regnes til konglomerat— og sandStensgruppen og til skiferfeltet. Paa grænd- sen mod Indset er der granit. I dalførerne forekommer udfyld- ninger langs elvene,. det største felt sydligt for 0pdals kirke. Det vigtigste va s d r ag inden herredet er D)“iva, der dannes ved sammenløb af Svanaaen og Kalvella. Svanaaen kommer ind fra Dovre herred og forener sig med Kalvella. som atter dannes ved sammenløb af den egentlige Kal- vella og Stopla, der har sit udspring paa Snøhætta, gaar sydøstlig og saa i en stor bue østover, forener sig med Svanaaen, og nu kaldes det samlede vasdrag Driva Driva gaar nordover i krumninger gjennem Drivdalen til Aalmen, bøier saa under navn af Opdalselven vestover gjennem herredet, paa det sidste stykke paa grændsen mod Sundalens herred. Ka1vella og Stropla er stridt strømmende fjeldelve med stenet bund, ligesaa Svanaa. Elvebredderne er ur og klippeblokke, undertiden krat- bevoksede; selve leiet er urent og opfyldt af sten. Ved gaarden Trotvold kan elven passeres i baad. Under snesmeltningen svulmer elven i kort tid op, dog uden at gjøre nogen skade i 0pda1, men vel i Sundalen. Nogle kilometer nedenfor sammenløbet med Aamotselven gaar Driva i en dyb, Ziksakformet, ca. 1O0 m. lang rende, Magalau1;et, ikke bredere, end at man har sprunget over. Der flødes i Driva fra Opdals og Drivdalens skogstrækninger-. Flødningen kan kun foregaa ved høieste flom. Driva modtager mange tilløb. Stølaaen løber gjennem Stølaadalen ned i Driva som en rivende fjeldbæk. Aamotselven kommer ind fra Sundalen nordøstlig gjennem Aamotsvatn og gjennem Aamotsdalen og falder i Driva søndenfor Vammervoldgaardene. Aamotselven er en strid og rivende fjeldelv. Aamotselven optager Urvasbækken fra den ved Sundalens