Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/215

208 oBKE1)A1.s FoG1)Em. Svin-—-—-— 386 Rensdyr — — — — — ð Fjærkræ: Høns — — — — — 133ð Ænder — — — — — 3 Kalkuner — — — — 1 Salg af melk og smør er af stor betydning for herredet, og der sælges ogsaa endel ost. ()pdals dampmeieri, begyndt i 1893, har i 1895 indmaalt 1200 O0O liter melk og kjærnet 48 O00 kg. smør. Der bruges centrifuge og damp som drivkraft. Rise meieri, begyndt i 1894, hari 1895 indmaalt 600000 liter melk og kjærnet 24 0OO kg. smør. Der anvendes centrifuger og damp og vandturbiner. .lIjøens dampmeieri, begyndt i 1895, har i 8 maaneder af 1895 indmaalt 382 642 liter melk og kjærnet 15 23O kg. smør. Cen- trifuge med damp— og petroleumsmotor som drivkraft. Tagvold dampmeieri, begyndt i 1895, har i 9 maaneder af 1895 indmaalt 202 044 liter melk og kjærnet 74(33 kg. smør. Centrifuge med damp— og petroleumsmotor som drivkraft. Derhos er i herredet Lonset meieri. En hel del myrer ligger spredte dels paa fjeldsiderne. dels i dalbunden. Af disse kan nævnes: Stor-my)—en i Grønas dalføre er om sommeren aldeles ufrem- kommelig. Myren i Deri-em-s(lale-n kan t-appes og dyrkes; den giver for tiden torv til flere gaarde i bygden. Myren iMinilladalen kunde ogsaa tappes og dyrkes, men den ligger afsides. Flere myrer indeholder b ræ n d to rv. My- rerne tjener derhos tildels som beiter og slaattemarker. Bløde myrstrækninger ligger ogsaa ved Knutshø. Der er ikke mange gaarde, som har Skog. Brænde, bygnings- tømmer og andre træmaterialier maa de fleste gaarde hente fra to almenninger, den ene paa vestsiden, den anden paa østsiden af herredet; men begge disse er udhugne. I naaleskogen er der furu; granen har endnu ikke fundet vei til Opdal undtagen paa grændsen. Løvskogen er birk og or. Store strækninger bestaar af glissen, ty-nd, forhuggen birkeskog. Halvdelen af skogarealet antages at være furuskog, den anden halvdel løvskog. Der bræn- des noget tjære. Skogen i Opdal er i den senere tid i fremgang. Storlidalen har i hele sin længde smaabirk, medens furu kun und- tagelsesvis findes ovenfor Vindalsgaardene. Furu vokser i Driv- dalen op til —5O0 a 600 meters høide over havet, og om den end ikke er af nogen større betydning, afgiver den dog nok til dalens behov og endog noget til salg. Mellem furuskogen vokser paa sine steder en hel del a1p.