Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/234

B.øBos 1mBBE1). 227 Paa Aursundsjøen er der en dampbaad. Ørret, rør og lake forekommer i vandet; desuden er der i sjøen sluppet lakseyngel; fisken er mager. Feragens7“ø er ca. 12 km. lang og indtil ca. 3 km. bred. Den er gjennemgaaende dyb. Haasjøen er ca. 7 km. lang og indtil ca. 0.6 km. bred Rambergsjøeu — — 6 „ „ — „ — 0.8 „ „ Djupsjøen — — 5 ., „ — „ — 1.—Z „ „ Korssjøen, store — — 7.v „ „ — „ — 1.8 „ „ Af Fæmund-sjøen kommer den nordligste del ind over Røros grændse i en længde af ca. 8.2 km. og indtil ca. 8.å km. bred. Fæmundsjøen er 224.6 km.2 stor og følgelig en af landets største indsjøer. . Ved opdæmning og gravning er der for tømmer— og ved- driften givet afløb til Feragen, saaledes at Fæ-mundens tømmer kan flødes over i Haaelvens vasdrag. Fæmundsjøen befares nu af et dampskib, et dæksfartøi, „Fæmund“, bygget af træ i 1887, 62 fod lang; farten er 7 mil. I budgetaaret 1896—97 har det befordret 537 passagerer og udseilet 1185 mil. Indtægterne i samme aar var 351O kr. Fra 1889 har det været støttet med statsbidrag; for terminen 96—97 stort 1500 kr. og for 1897—98 stort 1100 kr. Skibet gjør 2 til 3 ture ugentlig mellem nordenden og syd- enden, og den aarlige fartstid er 5îZ2 maaned, resten af aaret hindres farten af is. Det befordrer væsentlig sild og fisk, alleslags landhandler- varer og en del heste og kvæg. Det har størst indtægt af gods- fragter, dernæst af passagerfragten og bugsering. “ Rederiet bor paa Røros. e Paa Fæmundsjøen var der tidligere kjørsel med kul og ved fra sjøens søndre ende til Fæmunds bytte og videre til vandets nordende, hvorfra kullene om vinteren førtes til Røros, ligesom kobbermalm førtes sydover til Fæmunds hytte. . Skjønt den største del af Fæmundsjøen ligger i Hedemarkens amt, skal dens dybde dog omtales her: Fæmundsjøen er 130 m. dyb. Den er sammensat af to bas- siner, adskilte ved en banke over sjøen noget søndenfor midten fra Tjernodden til Korsnes. Den sydlige del har større og mindre odder, som nærmer sig hinanden fra begge sider. Dybden mellem spidserne af odderne varierer fra 44—56 m. og er gjennemgaaende noget større end paa de steder, hvor bredderne er adskilte af bredere bassiner, der gjerne har en jevn og horiZontal bund. I det hele taget tiltager dybden fra syd indtil ret ud for nordre Bjørnberg (17 km. fra sydenden), hvor maksimumsdybet 130 m. ligger. Nordenfor dette punkt aftager igjen dybden til den omtalte banke, hvor dybet ikke er over 1O m.