Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/238

nøBos HEBBE1). 231 som udelukkende græs, der dyrkes, og jorden bedækkes aarlig med gjødsel, 10—-15 læs pr. maal, hvilken kjøres istykker ved hjælp af birkekvister, som slæbes over engen. Der dannes med denne gjødse1 ligesom et varmebed for planterne; avlen er betydelig, 30—40 voger (540—-720 kg.) hø pr. maal. I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—356 Storfæ C — — — — — 3409 Faar ......2049 Gjeder — — — — — 466 Svin . . . . . . 16 Rensdyr — — — — — 1238 Høns-—-—-— 42W Der er et m eieri ved Kurraas. Der er mange og store myrer i herredet; saaledes nord for Riensjø, vest for Vigelsjø, i fjeldstrækningen vest for Feragen- sjø, nord for Aursundsjø, øst for Riastensjøerne, nord for store Korssjøen, i sammenløbet mellem Glommen og Haaelven øst for hin, mellem Røros og Nypladsen nord for denne og flere andre steder. Paa Storfloene mellem Røros og Nypladsen er de største torv- tag, og torv til bergstaden hentes herfra (I., pag. 128). Mange myrer vilde vistnok kunne udtappes, men det der- ved indvundne land vilde paa grund af høiden over havet ikke være særlig egnet til opdyrkning, og derhos er der mest mose- myrer i herredet. Myrerne ved Røros giver god brændtorv, ligesaa myrerne paa vandskjellet ved Tyvold. I tidligere aar antages 15 a 160O kubikfavne aar om andet at være optaget, men dette tal er nu noget formindsket, da sten- kul og cokes i de senere aar har begyndt at blive mer og mer anvendt R I fordums tid vokste.frodig tømmerskog i Røros, men kuldriften til Værket ødelagde denne. Nærmest om Røros er der temmelig snaut. Ellers er der i almindelighed kun løvskog, for— p nemmelig birk, og saa nogen furu; der er ikke nok til egnene „ brændeforbrug, hvortil for en stor del maa benyttes torv, og brugen af denne er i den sidste tid tiltaget. Birkeskogen er temmelig forkrøblet. Vestsiden af Glommen har mere birkeskog end østsiden. . Noget furuskog findes, saaledes om Røragen, Feragen, Fæ-’ fmunden og i Haadalen samt i. nordøst for Nypladsen. Her er megen fjeldskog af ringe væksterlighed, meget er høifje1dskrat, glissen skog, spredt med større myrer imellem.