BøBos H1—:BB1—:1). 241 inærheden af Storvarts, opdaget. Gruben vakte i begyndelsen store forhaabninger, men leiestedet viste sig ikke at have den ud- strækning, som man troede. I 1856 steg kobber høit i pris; der opstod da spørgsmaal om at nyttiggjøre de fattigere malme fra Arvedals grube, og en mindre hytte med udludning og udfældning med svovlvandstof, efter bergmester Sindings methode, blev anlagt ved Or-mhaugen, nær Nypladsen jernbanestation, men den viste sig ikke fordelagtig. Sidst i 7O—aarene var det af forskjellige aarsager nødvendigt at gjøre gjennemgribende forandringer i driftsmaaderne, og de sidste aar hører til de betydningsfu1deste i Værkets historie.
ær.digbygget; man kunde
da forholdsvis billig faa transporteret cokes og stenkul til hytten og var ikke længere af hængig af trækullene i de omkringliggende skoge. Videre kunde, efter anlægget af jernbanen,“„syovlkis, der før ikke kunde anvendes, eksporteres. Baade driften ved hytterne og gruberne blev derfor ’“fö?áHdr“et,’ efterat jernbanen var færdig. For yderligere at forbedre transportforholdene blev en 10 km.s jernbane færdig høsten 1886 med normal sporvidde, bygget fra Værkets kisgrube, Kongens —g-rub-e, til Tyvold jernbanestation, —og paa denne bane, der eies af værket, men trafikeres af staten, fore- -‘ga.arn.nu al transport-fra-gm.b.enme.fi.k-is til Trondhjem og kobber- .„malm„„ti-l.Røros l1y11—.e. I 80—aarene var kobberpriserne saa lave, at værket gik med tab. Man forsøgte da væsentlige tekniske forbedringer for at sætte produktionsprisen ned. De første forbedringer gjaldt hytte- driften. Efterat cokes var indført, og man ikke længere brugte trækul ved sme1tningen, kunde man koncentrere denne til et enkelt sted. Man indsti1lede derfor de øvrige hytter og drev Røros smeltehytte alene. Der raadede først tvivl om, hvilke metallurgiske processer der skulde indføres; efterat en ganske betydelig prøvedrift paa fremstilling af kobber ved elektrolyse, ikke viste sig heldig, blev Manhés proces, ogsaa kaldet kobberbessemeringen, indført i 1887. Straks efterat processen var kommet igang, brændte Røros bytte i 1888. Samme aar blev imidlertid en ny, større og fuldt tidsmæssig hytte færdigbygget Ved de forbedrede processer i denne nye hytte har man været istand til at reducere produktionsomkostningerne betydelig. Røros smeltehytte behandler malmen paa følgende maade: Malmen røstes i bobe, hvorover der for det meste er bygget træskur; den røstede malm bringes op i skaktovnene, der er af den amerikanske waterjacket-type (o: ovne, bestaaende af to nden- for hverandre staaende koncentriske jerncylindre, hvorimel1em der stadig gaar en strøm af koldt vand, for at jernene i ovnen ikke skal brænde op). Fra skaktovnene kommer skjærsten, som tappes i jern- retorter (konvertorer), der indvendig er forede med en blanding af ler og sand. Igjennem dette bad af skjærstenen blæses ind en Sønd1e Trondhjems arnt. II. 16
