Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/257

Denne siden er ikke korrekturlest
2ðO oUI.1)AI‘E1—is FoG1)EnI.

Det kan synes at være ilde l1andlet af svenskerne saaledes at ødelægge et fredeligt bergværk med bergstaden gjentagne gange, men her maa det erindres. at nordmændene først begyndte med at ødelægge NasatÏjeld bly— og sølvværk. lå-eben von .4hnen foretog nemlig under krigen i 1657—1658 et indfald i Sverige med det nordlandske landeværn og en del hvervede tropper. Han rykkede frem gjennem Saltdalen, hvor gaarden Junkersdal skal have navn efter hans leir, ind i svensk Lapmarken Her havde der fra 1()’37 af været drevet et bly— og sølvværk i N(rs(1j)“el(l: malmen førtes paa kløv til Sævjar, hvor der i Silbojock var en smeltehytte og en hel liden ber-gstad. Dette værk blev af Preben von Ahnen aldeles ødelagt og er senerehen ikke bleven optaget. I aarene mellem 1637 og 16ö7 var der her bleven tilvirket 4294 mark sølv og over 1000 Skippund bly. For det ødelagte Røros værk tog nordmændene atter hevn i 1679. Da Gyldenløve i 1679 rykkede ind i Vermeland og Dalsland, „afbrændte og udplyndrede han over 23 kirkesogn“ efter en ældre beretning. Kirkerne skaanede han for ild og rov; thi Carl Sparre brændte ikke Røros kirke, og paa kirkedørene lod han slaa op disse vers: „Som Carl Sparre til os taal; vi hannem ocsaa svarer. Af hans Mund gik Ildens Staal; vi derfor ikke sparer. Hid See nu kommer Norske Mænd; med Sværd og Ild i Hænde: Ei fransøske han tale kand; vel dog maa Ilden brænde. Røros blev i Aske lagd; og der først Ilden tæntes; Kom og skue nu saa sact; hvor Lønnen rictig hentes. Paa veien mellem Bækken og Røros fandtes i den sidste fjerdedel af det 17de aarhundrede og senere en til bergstadens forsvar anlagt skandse, (1Vamle-skandsen eller Stensaas-.s-kandsen. Ste- det kjendes. Da krigen med Sverige atter udbrød, var man ængstelig for, at ulykker, som tidligere under krigsaarene, atter skulde gjentage sig, og man besluttede derfor, „at Værkets arbeidere skulde flittigen øves i exerceringen og lære at haandtere og omgaaes med gevær og vaaben“, og „at paa Røros bestandig skulde ligge en garnison af nogle kompanier soldater“. og „at i nærheden af Værket skulde opbygges en skandse. som skulde forsynes med kanoner.“ Disse foranstaltninger paaførte Værket store udgifter og sinkede betydelig driften. Til stort gavn blev de imidlertid ikke, thi da en svensk afdeling under kommando af generalmajor de la Harv-e i l718 rykkede frem til Røros, var troppeafdelingen og berg- korpset, som de bevæbnede arbeidere kaldtes, nylig afmarscheret og laa nede i Holtaalen, hvor de ventede fienden. Bergstaden