Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/265

258 eUm)ALEHS FoGnEm. Agerogeng— — — — — — — — — — 10.6 km.9 Sk0g-.—-—c-—-—C—160—0„ Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is 512.4 „ 683.o km.2 Gjennemsnitsavl pr. maal a 1O ar var i femaaret 1891—95 “ Byg-—-c-—..2h]— Poteter 14„ Hø paa dyrket eng — — 4O0 kg. Af nyland er det kun ubetydeligt, som er opryddet i senere tid. Dyrkning af korn er aftaget noget. Det er blevet mere brugeligt at slaa agrene til grønfoder, naar der ikke er udsigt til at faa modent korn. Græsfrø dyrkes ikke. To slaamaskiner fandtes i herredet 1ste januar 1896. . Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 32000 maal, værdien af 1 maal jord til 6O kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 4O kroner. Fædrift er hovednæringsveien; der er vidtstrakte og gode havnegange Der drives en betydelig handel med slagt, saavel af stort kvæg som af faar og svin. Aalen har havt ord for at staa langt fremme i kreaturstel. En af de væsentligste mangler er den knappe vinterfodring. Man har været fristet til at holde dyrene for knapt om vinteren for at kunne drage nytte om sommeren af de gode havnegange. Erfaring har imidlertid vist, at det ikke lønner sig at holde sine dyr knapt i 8 a 9 maaneder af aaret for at have gavn af dem i 3 a 4. Der anføres i et regnskab over fjøsstel i Aalen, at man i det første aar af 18 kjør fik 18 voger smør, en vog pr. ko. Efter nogle aars forløb havde man reduceret besætningen til 12 kjør, og regnskaberne viste nu et aarsudbytte af 42 voger smør, altsaa var udbyttet pr. ko vokset fra 1 til 3îZ2 vog. I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—148 Storfæ — — — — — — 1492 Faar — — — — — —1099 Gjeder— — — — — — 92 SVîn ɔ ɔ ɔ ɔ ɔ ɔ Rensdyr — — — — — 2 Høne-—-—-—139 Bikuber — — — — — 7