HoI.VrAAm:N HEBBE1). 269 Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—95:
c ɔ — c — ɔ 2 h1“
Poteter — — — — — 16.åo „ Hø......4ð0kg- paa dyrket eng. Lidt nyland er opryddet i de senere aar. Der var i 1895 to slaamaskiner i Holtaalen. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 2000 maal, .værdien af 1 maal til 80—120 kroner, og omkostninger ved dyrkningen af 1 maal til 40—60 kroner. Der er gode beiter flere steder. Der drives en betydelig handel med slagt, saavel af stort som af smaat kvæg, sauer og svin. Finner beiter paa fje1dtrakten nærmest Tydalens grændse nord og øst for elven Ho1ta og kan enkelte gange komme helt ned til hoveddalføret i Gu1dalen. Trakten er veir-haard og skogbar. I januar 1891 var der i herredet:. — Heste —-—-—-74 Storfæ — — — — — — 950 Fgg1—c c . ɔ c . Gjeder — — — — — —12O SVîn.c....c7Ö Rensdyr — — — — — 11 Hø11sc . — . . . .187 M y r e r, tildels af betydelig udstrækning, er der flere steder, som i Garaaens dalføre, Ledaleu og Foras dalføre. Paa sine steder kan de passeres med hest. Der er tildels brændtorv, men den— anvendes ikke synderlig, da herredet har det fornødne brændemateriale i skogene. Herredet har skog til husbehov og endog noget tømmer til ‘ afsætning. Skogen er overveiende gran, men mere og mindre blan- det med furu. I høiden er der adskillig birk, medens fjeld- toppene er skogbare. Tøndefabrikation er i tiltagende. Skog- bunden er tildels god. Meget af skogen er fje1dskog og birk. Der er adskillig or Herredet har betydelige fje1dskogstrøg“og megen fjeldbaand- skog, f. eks. henad Naalsjøerne. Skogen leverer nogen kjøbmandslast og endel grovt tømmer. Bygningstømmer og brændeved kjøbeS ikke, og noget brænde- ved sælges. Torv som brændsel bruges lidet, men der er nogenlunde god tilgang paa torv. Skogen er gaaet tilbage i bestand og dimensioner. En del af skogen eies af udenbygdsboende.
