Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/282

smGsAAs HEBBEn. 275 Landet syd for Guldalen udgjør en del af fjeldet mellem Orkedalen og Guldalen; det deles ved Foras dalføre i en østlig og en vestlig del. Strækningen vest for Foras dalføre begrændses længst i vest af Budalen, som fra den forlader hoveddalføret — Guldalen — paa sin vei sydover danner grændsen mod Støren herred, til den overskrider grændsen mod Budalens herred. Budalen er trang med steile sider i den nederste del, medens der høiere op her og der er dyrket og beboet land. Fjeldet mellem Foras og Buas dalføre har sit høieste punkt paa grændsen mellem Singsaas, Holtaalen, Aalen, Tolgen, Kvikne og Budalen i Forelshogna, 1359 m. høi (tr. p.). Af Forelshogna ligger kun nordøstre del i dette herred; fjel- det falder af mod Forelsjøen, 1009 m. o. h. . Ved et skar skilt fra Forelshogna og nordenfor denne ligger Stor-sadlen, 1196 m. høi; længeri nord naar Grøthaugen (tr.“ p.) paa Budalens grændse 1263 m. Langs nævnte grændse sydover ligger i de lavere toppe Svarthammeren, 11ö0 m., og Litlesadlen, 111O m.; den sidste er ved et trangt. dybt og steilt skar skilt fra Storsadlen; paa østsiden ligger StenjJjeldet, 1168 m., der i syd falder af mod Forelsjøen, i øst mod Svartbækkens dalføre. Fra Grøthaugen gaar i nordvest i en lang, smal aasryg, Tangen, hvoraf kun en ubetydelig del ligger i Singsaas herred, resten i Budalen. Mellem Hundaaens dalføre og Foradalen gaar to aasrygge, skilt ved Nekaaens dalføre, nemlig Nekaaskarven, 1227 m. høi, vestenfor, og Skrubben, 974 m. høi, østenfor samme; begge sæn— “ kor sig mod Foradalen. Nekaaska1—ven er ved et skar skilt fra Hundaaskarven, 1059 m., steilt faldende nordover i Sammenstød-et mellem Foras og Hundaaens dalføre.— — Vestenfor Hundaaens dalføre ligger den 126ö m. høie, steile top Nyhaugen (tr. p.) paa Budalens grændse. Fra denne gaar en smal, langstrakt ryg bueformet nordvestover langs nævnte gi-ændse, paa hvilken der ligger flere mindre toppe, af hvilke den nordligste er Nyaatangen, 1028 m.; ved et skar skilles denne fra Taagaa- j’jeldet, nordre top 1002 m., mellemste 1065 m., mellemste 1076 m., søndre 1102 m.: i østlig retning gaar Høsryggen, 830 m., indi Singsaas herred med brat fald mod Foras dalføre. “ Ved Garaaens steile skar er Høsryggen skilt fra den sønden- for liggende del af Taagaafjeldet. I nordlig retning gaar fra Nyhaugen, 1265 m., en ryg over til Stygj)“eld, 10ö1 m., som med steilt fald paa vest— og østsiden gaar nordover ned mellem Foras og Nyaaens dalfører, hvilket sidste skiller det fra Taagaafjeldet. Paa Budalens grændse ligger Vinter-skaj’tet med 4 toppe. af hvilke den sydligste og høieste naar 834 m. Vinterskaftet falder østover af mod Trøgaaskjølen, hvor der er myrlændt, og gaar i vest over i Bukhammeren, 776 m.; nord for Trøgaaskjølen ligger Forset— n