Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/287

28O oUI.1)ALEHs FoG1)EBI. kommer i de lavere egne; furuen vokser høiere op. Løvskogen er mest birk og or; i den nedre del af dalen nedenfor Singsaas kirke er or almindeligst; længere oppe birk. Væksterligheden er god for granen. Der findes betydelig fjeldskog i øvre del af Foradalen og de tidligere almenninger, videre ved Holtsjøen i nord og Burusjøen i vest og videre flere lignende fjeldstrøg; disse skoge maa betegnes som værnskog. O Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer; der sælges noget brændeVed. Der siges, at skogen er gaaet adskillig tilbage. Den største del af herredets skoge eies af udenbygdsboende. Tømmerflødning for Singsaas foregaar i Gula. Der flødedes i femaaret 1891—95 resp. 290, 25O, 170, 15O, 180 tylvter, hvoraf omtrent en halvdel bygningstømmer, den anden halvdel sag— og battenstømmer. . . Gr ub er. Den vigtigste ertsforekomst iSingsaas herred er den i 1888 opdagede Fløttum grube paa Gulas vestside, 7 km. syd for Bjørgen jernbanestation. Gruben har en mægtighed af 8—1O m. og fører foruden svovlkis og kobben-kis som hovedertse ogsaa Zinkblende, guld- førende arsenkis, fahlerts og blyglands med op til 2 0,—““0 sølv. Røros værk, der erhvervede anvisningen, har drevet betydelige forsøgsarbeider, men der er ikke blevet varig drift ved gruben. De industrielle anlæg er Kjeldens kor-nmølle og Kirke-old cirkelsag. Handelssteder er der ved Reitstøen, Bjørgan og Kotsøien. Ved udgangen af 1895 var der 5 personer, som drev landhandel efter bevilling. I herredet er Singsaas sparebank, oprettet 1895, med en forvalt- ningskapital 1ste januar 1896 af 20 981 kr. “ Postaabnerier i herredet er Bjørgen, Kotsøien, Singsaas. — Gaardens ligger mest i Guldalen, men b ebygningen er her i det hele noksaa spredt. Sætrene ligger i de høiere dalfører og A inde paa fjeldvidderne. Gaardbebygningen gaar op til ca. 500 m.s høide over havet. Sætrene til vel 80O m. Viksnes og flere gaarde i kirkebygden er godt bebygget. Singsaas herred har 12O gaardsnummere. Skylden er 485.os mark. Der var 1ste januar 1896 219 særskilt skyldsatte brug, og efter folketællingsopgaverne 1ste januar 1891 132 beboede brug, 33 ubeboede af skyld 21 mark var skog o. lign. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1398 kr. n Større gaarde i Singsaas herred er: “ Singsaas (Singulsáss 2) er 4 brug med skyld 29.eo mark; det