Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/301

Denne siden er ikke korrekturlest

294 GUI.nALENs FoGnEm. Indsjøen Høide o. h. M. 1(m.2 Del af Raasjø — — — — — — — O.1 — — Langvatn — — — — — — 440 0.T — — Gulaelven — — — — — — 3.o -—S0kna-...... 0“3 — — Ramstadsjøen — — — — 469 1.0 — —Hauka. ɔ — . . ɔ . 0.3 — — Bua . . . . . . . O—2 62 smaavande — — — — — — — 1.9 Samlet areal af ferskvand 7..—; km.2 J o r d b r u g. Ager og eng er indskrænket til Gulas. Soknas, Haukas og Buas dalfører. Jordbunden er dels sandblandet mu]d. i det hele tørlændt, ofte er der ]erholdigt jordsmon. Paa ]erlandet er engene ofte vakre. De lavere dele nær elven har grus og sand som under-lag for jordsmonnet. Klimatet er egnet for kornavl, idet dalen her ikke ligger saa høit, og fjeldene skjærmer mod vind. saa der om sommeren kan være temmelig varmt. saa kornet nogenlunde tidligt modnes. I almindelige aar har herredet kunnet brødføde sig og af- sætte en del korn. Engdyrkningen er i den senere tid blevet af stedse større betydning end agerbruget Der dyrkes byg. havre, blandkorn samt poteter. Gjennemsnitlig avl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—1895: Byg-—-—-—-2.sOhl. Blandkorn — — — — — 2.2ä „ Havre — — — — — — 3.00 „ Poteter — — — — —— — 28.oo „ — Hø — — — — — — 360.oO kg. — Ved udgangen af 1895 var der 19 slaamaskiner. Udsæd af græsfrø er nu mere brugt, og gjødselen behandles bedre. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 50 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 8O kronen Fædriften tager sig efterhaanden op. -Ved jernbanens anlæg er der blevet adgang til melkesalg i Trondhjem. Der er forholdsvis faa sætre, og de ligger ofte langt borte. Om- kring trægrændsen er der meget gode beiter, især omkring Sam- sjøen, men de er ikke vidtstrakte. I januar 1891 var der i herredet: Hes1;e c ɔ ɔ ɔ c c c ɔ Storfæ — — — — — — — 1567