Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/302

sTøBEN HE1mED. 295 Faar . ɔ c ɔ ɔ ɔ ɔ c Gjeder-—-—-—-14 Svin c ɔ ɔ ɔ — ɔ ɔ ɔ Fjærkræ: W Høns ɔ ɔ ɔ ɔ ɔ . C ɔ Salg af smør er af betydning, og der sælges noget ost. Myrer ligger spredt over hele herredets fjelde; de er tildels store, særlig i herredets nordøstre fjeldparti — Herredet har endnu det fornødne brændemateriale i skogen, og derfor er der ikke torvdrift. Herredet har skog til eget behov og noget til afsætning. Trægrændsen naar op i 600 meter. Her var for ikke lang tid siden endnu store. meget værdifulde skogstrækninger. Endnu driver flere gaarde tømmerhandel; ved føres frem til jernbanesta- tionerne for at afsættes i Trondhjem. Gran er det almindeligst forekommende naaletræ; furu er sjeldnere. Or er mere almindelig end birk. Væksterligheden er god i de lavere dele af herredet. Skogene fra Raasjøen og Langvatn og Tillerbækken til Burusjø „bygdealmenning“ i øst ligger høit og er uudskiftet fra- dømt staten, men kaldes „almenning“ fremdeles. Ramsta.dhøgdas omgivelser er fjeldartede og henførtes i forrige aarhundrede til „almenning“. 0mkring Mandfjeld-Krokettjern paa vestsiden er fjeldskog og sætermark; den kaldtes „Soknes-almenningen“ eller „Støren vestre almenning. „Kongens almenning““, og er udskiftet. Torv som brændsel bruges lidet, men der er tilgang paa torv. Skogen gaar mærkbart tilbage; den eies af folk inden bygden. Tømmer fra Støren herred er flødet i Gisla, Gaua, Sokna og Bua. I femaaret 1891—-1895 resp. 1680, 1905, 2058, 1392, 1674 tylvter, deriblandt ikke smaalast. Dimensionerne er O al. ]1“ og 12 al. 6“. I Støren herred finder for tiden ingen bergværksdrift sted. Af gamle nedlagte gruber kan mærkes: Rogstad grube, og Høgsteggen grube, hvilke beskrives som svovlkisgruber. Røros værk anstillede i 1891 en mindre prøvedrift ved disse gruber, der imidlertid allerede i 1892 atter blev nedlagt I Støren er der skiferbrud paa nordre og vestre sideaf Snøans- knippen; de har nu og da været benyttede af bygdens folk. Klæberstensbrud ved Grytdal ligger ca. 2îZ2 km. fra Rognes station i Guldalen paa dalens høire side, 167 meter over Rognes station eller 259 m. o. h. Stenen herfra er graa, i det hele meget ren, let at bearbeide og tildels tjenlig til finere ornamenter. Mægtigheden er noget variabel, efter forholdene i bruddet at dømme op til 6 meter.