Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/318

Denne siden er ikke korrekturlest

HoBG HEBBE1). 811 t dele. Fjeldet nord for Lunddalen er opfyldt af aaser, myrer og tjern, der skilles ved mange skar, gjel og mindre dalfører. Nogle af de mange toppe her nævnes fra vest mod øst: Høgaas. 432 m., Dr-ygen, 356 m., Rataasen, 349 m., Knippen, 27O m., Talbergaas (t. p.), 437 m., HajË9bergene, Vaar-lihøgda, 605 m., paa grændsen mod Flaa:—Hestaas, Liaaas, K—j(eraas, St. Olaj’sknip, 616 m., samt Rensjjeld, (tr. p.) 983 m., paa grændsen af Flaa, Klæbu, Selbu og Singsaas. Fjeldet stiger her østover til RensjËjeld. Langs Guldalen gaar fjeldet over i bakker, og dalbunden er taalelig flad; her er herredets frugtbareste og bedst bebyggede strøg. Naar undtages den aller nederste del i Lunddalen, ligger fjeldet her nær ind paa dalen. Søndenfor Lunddalen er ogsaa fjeldet delt ved en række skar og gjel, og de mindre aaser skilles ved vande, tjern og myrer, der dog ikke er saa talrige her som nord for Lunddalen. Her er disse toppe fra vest mod øst: . Bo-andhaug, 261 m., Ringveaasen, Høgaas, Herhaug, Høgska-rven, (tr. p.), 581 m., BjørndaL9knippen, 555 m., Høgaberg, 521 m., . frem-re og yttre Horrigaas, Halstøndehaug, (tr. p.) 628 m., paa grændsen mod Støren; Stenslia samt den nordligste top af Sams:jø- vola eller Torj?jel(l paa grændsen af Støren. Skar-vene er en fællesbenævnelse for den aasrække, der fra — Haga strækker sig nordøstover. De allerede nævnte toppe, Høga- berg, Bjørnda1sknippen og Høgskarven,— hører til Skarvene. Skar- venes nordlige og vestlige afheld danner formelige alpeformer, hvis toppe tildels er vanskelige at bestige fra andre sider end syd og øst. Dyngstenen ligger i den nordvestre del af den her omhandlede strækning østenfor Lyngen og har mod vest steil styrtning og skarpt markeret top med udsigt over den nedenunder liggende Horgbygd, over Flaa, Melhus og Leinstranden. Langs Guldalen ligger dyrkede og bebyggede bakker, der aftager i bredde sydover; langs Lunddalen gaar fjeldet lige ned i dal- bunden, undtageni den nederste del, hvor der er et smalt bakkeland. Guldalen er l1oveddalføret. Fra grændsen“mod Melhus og Flaa gaar dalen sydover, paa et kort stykke er grændsen mod sidst— W nævnte herred langs Gula. Dalen gaar i syd ind i Støren herred. Allerede i dette herred blir dalen trangere, og fornemmelig er den vestlige dalside trang; paa dalsiden veksler dyrkede bakker og fjeld; længst i syd falder fjeldet steilt af lige mod dalbunden; selve dalbunden er i sin helhed ganske godt bebygget. Den østre dalside er mere aaben, især i herredets nordlige del, hvor dal— — bunden endog næsten tager form af en temmelig bred slette; længere sydover bliver dalbunden smalere, omgivet først af bakker og saa af fjeld. Guldalens sidedale er: Lunddalen gaar fra Lundemo station østover, gjennemstrøm- met af Sama eller Lundasokna elv.