Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/322

Denne siden er ikke korrekturlest

HoBG HEBBB1). 315 I høiden omkring trægrændsen er meget gode beiter, især omkring Samsjøen; de er dog ikke af betydelig udstrækning. Horg herred har havneret i fjeldpartiet om Soknesfjeld, Snøanknippen, Gynnelfjeld. hvor der er udmærkede havnegange. I januar 1891 var der i herredet: Hegte..—-.......—213 Storfæ . . c ɔ c ɔ c c c . ɔ ɔ Faar . . — ɔ ɔ ɔ ɔ ɔ ɔ c ɔ — Gjeder ɔ ɔ c . ɔ c . ɔ — . . SVîn c c ɔ — c c c C ɔ c c c RensdyY..—...—...—1 . Hø11s-—-..c.—-—c-829 Lund emo meieri (fællesmeieri) begyndte i 1881, indmaalte i 1895 88 494 liter melk, kjærnede 70 kg. smør og ystede 7O0 kg. mager ost. Det anvender is og hestevandring for smørkjærnen. M yrer ligger spredt over hele herredet, men kun faa af dem er store, som f. eks. i herredets østligste del i Lundasoknas dalføre og omkring Samsjøen, samt paa Skottarøkjølen i herredets sydvestre del. De fleste ligger saa høit, at de ikke egner sig til dyrkning. Heller ikke til brændtorv benyttes myrerne almindelig. Der er middelmaadig tilgang paa torv; dog er der et anlæg for torv- drift ved Findsmyren ved gaarden Lyngen; det sysselsatte i 1895 26 mand i 8 arbeidsuger med en produktion af 400 000 torv. Herredet har skog til eget behov. 0mkring Samsjøen findes frodig skog, især af birk og furu. Gran er ellers den almindeligste træsort, furu er sjeldnere. Af løvskog er birk og or hyppigst: saa er der hæg, rogn og silje. Skogen er stærkt medtagen ved hugst, dog er den i den senere tid, om ikke i fremgang, saa dog neppe i tilbagegang. Trægrændsen naar op til ca. 600 meter. Tidligere havde herredet store og meget værdifulde skog- strækninger, der imidlertid ødelagdes ved den voldsomme drift i Bjørdals, Skjelbreddals og Sandals almenninger. der blev saa godt som ganske udhuggede. Skogen er i de lavere dele af herredet væksterlig, høiere op forkrøblet. Skogen baade paa vestsiden og paa østsiden ligger høit; der har paa begge steder været fællesmarker og almenninger. Skogen giver kjøbmandslast andet stort tømmer i noget omfang. Nogen skog eies af udenbygdsboende, men intet af udlæn- dinger. Tømmerflødningen i femaaret 1891—95, hovedsagelig hugget i Horg herred: