FnAA HEBBE1). 331 Bedre redskaber er indført, og jorden bearbeides nu om- hyggeligere. Der dyrkes væsentlig byg, havre, blandkorn samt poteter. “ I den senere tid dyrkes endel kaa1. Den mod nord aabne dal er langt ud paa sommeren ud- sat for en gjennemtrængende kold nordenvind, saa frugttræerne trives ikke synderlig godt. “ Area1et er saaledes udnyttet i Flaa og Melhus- Age1— . . — . — . . . — 7.0 km.2 Eng-—......—24.0„. AgerOgeng.... .—...—.... 31.0km.2 SkOg..—...........—-—.80.0„ Udmark, snaufjeld, indsjøer, sne, is, myr — — — — — 200.o ., 311.o km.2 Af de 200 km.2 for udmark, snaufjeId o. S. v. kommer 135 km.2 paa Melhus og 65 km.2 paa Flaa. Gjennemsnitlig avl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891—1895:
c c . . . C — . . c 2.9 h1.
HaVre —-— .. ..— .4.3„ Poteter — — — — — — — — —17.v., Hø..........400kg- Antallet af slaa— og meiemaskiner var i 1896 28, og der var 1 meiemaskine. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 55O maal, værdien af 1 maal jord til 50 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 3O kroner. Herredet egner sig som regel bedre til foderavl end for agerbrug. Dyrkningon af græsfrø har faaet betydning i de senere aar. Jernbanen giver adgang til me1kesa1g i Trondhjem. Der er kun faa sætre, og de er forholdsvis langt borte fra bygden. 0mkring trægrændsen findes meget gode havnegange, men af ringe udstrækning I 0ksdalen i herredets sydøstre del er god havning. I januar 1891 var der i herredet: Heste-—-—-—78 Storfæ — — — — — — 514 Faar-.—ɔ.c-642 Gjeder — — — — — — —5 Svin C — . ɔ c ɔ ɔ
