Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/340

FLAA HEHBED. 333 der er 357 maal dyrket jord og 232 maal naturligt england. Noget skog tilsalgs. “ Langland (Langaland) er 7 brug med skyld 28.vo mark, det største brug 13.62 mark, der er 305 maal dyrket jord, og 258 maal naturligt england. Et par af brugene har tømmer tilsa1gs. Dal er 9 brug med skyld 30.—14 mark, det største brug 14.24 mark; der er 504 maal dyrket jord og 153 maal naturligt england. Haltbrekken (Haslabrekka) er 1 brug med skyld 26.1s mark; der er 318 maal dyrket jord, 118 maal naturligt england. Ler (Lei-ra) er 7 brug med skyld 30.os mark; det største brug 14.48 mark; der er 369 maal dyrket jord og 144 maal naturligt england. Bortn (Borkn) er 4 brug med skyld 71.eo mark, de to største brug 19.eo mark; der er 709 maal dyrket jord og 401 maal naturligt england. Bortn er embedsgaard for fogden i Guldalens fogder-i. De større gaarde i herredet er: Midtflaa 8.å6 mark), Midtflaa (Ï9.ä6). Kirkflaa (14.=—;3), Kirkflaa (14.a9), Reitan (7.ås). Fremo (9.14), Bøland (9.98), Bøland (17.4“1), Langland (13.c2), Langland (11.16). Bybot (8.ä-J), Valderaas (6.13), Børset (8.äa), Aune (5.(;9), Anne (5.66), Dal (14.2;), “ Engan (8—åo). Engan (7.4o), Teigen (8.as), Teigen (8.s2). Haltbrekken (26.18), Lersbakken (9.v1), Ler (7.2s), Ler (14.4s). Graabakken (9.1s), Bortn, øvre (19.60), Bortn, øvre (19.eo), Bortn, nedre (15.4s).Bortn, nedre (16.9V), Nyhus, nordre (12.e1), NyhuS, søndre (12.61). Her er andre gamle gaardsnavne; Flaa Fl(ír (pl.) Midtflaa Flár (pl.) F r e m o Freyjumo‘r B ørset Bergs-etr Bortn Borkn Old sager. Fra Flaa kjendes yngre jernaldersfund fra Bortn. Flaa (Ler) kirke er en langkirke af tømmer, opført 1794 med 325 siddepladse. Det gamle navn var Flá kirkja, og kirken er gjentagne gange flyttet; den stod i slutningen af det 16de aarhundrede paa en slette nordenfor Nyhusklevene under Midtflaa, men blev der ud- brudt og ødelagt af elven og derfor flyttet til øvre Flaa, hvorfra den igjen efter reskript 12te juli 1791 flyttedes til Ler. Der har været en stavkirke. “ Rørosbanen og l1ovedveien fra Kristiania til Trondhjem gaar gjennem herredet og er før omtalt (I. pag. 205 og 218). Af andre rodelagte kjøreveie er der en 3 m. bred, god rode- lagt grusvei med bro over Ka1dveldaaen, hvilken fører først langs denne elvs sydside og siden langs dens nordside til gaarden Bøland. Længde ca. 3.0 km.