Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/363

Denne siden er ikke korrekturlest

356 S“rBm1)1—:N oG sE1.BU FoGnEBI. Nordvest for Viggas dalføre er lave aaser, tildels skilt ved mellemliggende myr. Langs Viggas dalføre er der dyrket og bebygget. Nordligst her naar Haagsaasen, 253 m. Viggas dalføre gaar fra fjorden i sydlig retning mellem Haagsaasen og Stykkeskammen, 246 m. Dalen vender efterhaanden mere vestlig op mod 0rkedalens grændse og gaar i sin øvre del paa grændsen mellem Børsen og Børseskogn herreder. I den nedre del er dalen bred og veldyrket og godt be- bygget; den aftager i bredde opover, og gaardene ligger mere spredt og afløses delvis af sætre. Fjeldene omkring dalens øvre del er myrlændte og lave med svage skraaninger, saa dalen er ikke saa trang. Fjeldet mellem Viggas og Børsenelvens dalfører har flere i nord og syd gaaende smaa og ikke dybe dalfører. Mod øst, langs Børsenelven, er der steile, men jevnt hældende bakker, delt ved smaadale eller forsænkninger, som gaar op fra hoveddalen. I nord mod fjorden er der brat, men dyrket og bebygget mark, der fortsætter langs den nedre del af Viggas dalføre. Denne del af herredet har lave aasrygge. Ramnaas naar 36O m. Børsen elvens dal — herredets hoveddal — gaar fra Børsen kirke ved Gulosen sydover til Laugenvatn, hvor den fortsætter ind i Børseskogn herred. A Dalen er aaben med store, veldyrkede og tæt bebyggede ler- bakker. Landet østfor Børsenelvens dalføre er i høiden temmelig fladt og myrlændt og afløses mod nord og vest af opdyrket om end tildels temmelig steilt land. Spamkletten paa grændsen mod Buviken naar 311 m. I Børsen herred danner grundfjeldets lag det faste fjeld. Skifere har ringe udbredelse i den østlige del. I hoveddalføret i Børsen og Børseskogn er der ler, og her er herredet tættest bebygget. Lerfald i Børsen er før omtalte (I pag. 37 og 38). E1ve. Grytdalselven kommer ind fra 0rkedalens herred, løber nordøstover imellem Kokstenen og Svartfjeld og gaar i en bue langs Kokstenens østre skraaning, hvorefter den gaar ind iHevne. Der har været flødet i elven, og der har derfor været opført flere damme. Vaar— og høstflommen sætter undertiden større strækninger under vand. Mærratjernb(ekken er den øvre del af I.ennaelven, kommer fra Mærratjernene og løber nordover ind i Stadsbygdens herred. Langengdal.x-elven kommer under navn af Husdalselven ind fra