Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/382

Denne siden er ikke korrekturlest

. BYNEsET HEBBE1). 875 maalte i 1895 351 162 liter melk. Bergs fællesmeieri. begyndt i 1884, indmaa1te i 1895 275 008 liter melk. Haagen fællesmeieri, begyndt i 1883, indmaalte i 1895 126 704 liter melk. Alle anvender is. “ Kjærnet smør i 1895 tilsammen kun 6847 kg. Myrer. Der er flere mindre myrer; af større myrer er der to, Høstadmyr og Gausta(lmyr. Fornemme1ig den første er af betydelig udstrækning; de er af stor betydning for bygden, da de afgiver god bræ ndtorv i W mængde. J Høstadmyren eri det hele taget ufarbar, selv i den tørre W aarstid. Gaustadmyren er derimod farbar. Begge myrer vil ved udtapning kunne gjøres dyrkbare. Hist og her er nogle stykker af Høstadmyren opdyrket . De paa fjeldene forekommende mindre myrstrækninger be- nyttes til slaat. Skogen er liden, dels tynd og dels krat-. Næsten ingen . gaard har det fornødne til husreparationer, og de fleste har van- skelig for brænde. Hvad der findes af naaleskog er gran, mindre furu. Løvskogen er mest birk. Kun nogle gaarde som Skogstad, Haabjør, Gaustad og F1ak har skog til fornødenhed. G Skogen leverer slet ikke kjøbmandslast. * Bygningstømmer kjøbes. Torv som brændsel bruges meget. og der er god tilgang paa torv. De nu udhuggede skoge gaar for tiden snarest fremad. Herredets skoge tilhører mest bygdens folk. Der fiskes af og til fedsild i Byneset, undertiden lidt smaa- sild; 1aksefiset er af vigtighed. Fedsildfiske i Byneset: Antal fiskere. Garnbaade. Notlag. Fangstmængde. Værdi. H1. Kr. 1891 160 80 — 2300 13800 1892 190 9O — 340O 11 900 1893 — — — — — 1894 — — — — — 1895 66 — — — 1 92O Laks— og sjøørretfiske i Byneset: 1891 — — — — 16 830 kr. 1892 — — — — 2185O,. — 1893—-—-14400„ 1894 — — — — 16900,“, 1895 — — — — 15276 „