Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/419

412 s‘rBm1)E1v os sEI.BU FoG1)EB.I. 1893 . . . . — . ...— 1894—-—-—-13OO 1895—-—-—-2000 I dette herred fandtes det eneste nordenfjeldske jernværk, Mo.stadmarkens jernværk, der laa ca. 20 km. i øst for Trondhjem. Mostadmarkens jernværk optoges i 1657 af præsten Bernt Brune- mand, som erholdt de første privilegier paa værket. Det var ikke længe i drift, idet det nedlagdes allerede i 1675. Senere blev det igjen optaget i 1689, men atter nedlagt i 169ö. Derefter hvilte det, til et interessentskab i Trondhjem i 1758 erholdt pri- vilegier, og blev nu med vekslende held og med flere lange af- — brydelser sat i drift, indtil det endelig nedlagdes i 1870. Mostad- markens jernværk har aldrig været betydeligt, og den største pro- duktion, som nævnes, er fra 1791. da der produceredes 836 skpd. 7 lpd. stangjern. Værkets hovedgrube, Grønli grube, i Leksdalens almenning, — førte finskifrig jernglimmer, tildels blandet med glimmerskifer-. Rundt gruben er flere skjærp, men intet af nogen betydning. Foruden fra denne grube fik ogsaa Værket malm fra en grube paa Hitteren, som førte spor af svovl og kobberkis og derfor var vanskelig at behandle. Fra Ranen i Helgeland fik ogsaa Værket en del malm, men da transporten blev meget lang, anvendtes kun smaa mængder af samme. Et andet i herredet værende bergværksanlæg var den iHom- melviken i 1889 anlagte ekstraktionshytte. Ekstraktionshytten blev anlagt væsentlig i den hensigt at udvinde guld og sølv af malm, som agt-edes indkjøbt fra fore- komster i Sydamerika, samtidig med at man ogsaa vilde vinde disse metaller, sammen med andre metaller, under behandlingen af norsk svovlkis, kobberkis og endel malm. Selskabet var væ- sentlig svensk, og for at sikre sig malm erhvervedes flere norske gruber, fornemmelig kobbergruben Os i ØsterdaIen. Derfor kaldte selskabet sig,.Os-Hommelviken kopparvärk“. Værkets produktion opgives at være i 1890: 5() ton raffineret kobber, 30O kg. nikkel, 22.Ö kg. sølv eg 860 gr. guld. I 1891 skal den have leveret: 115 ton kobber, 23 ton nikkel, men allerede i 1892 blev Værket nedlagt, og det for 8—9 aar siden nyopførte anlæg, som efter opgivende skulde have kostet over 1 million kroner, ligger nu øde. Der er følgende industrianlæg i Malvik: Tor-paumts møllebrug. Halstadelvens møllebrug. KarIslyst sagbrug. Karlslyst teglværk. Mostadmarkens sagbrug.